For nogle dage siden viste Danmarks Radios Kulturkanal en halvdokumentarisk tysk film om Baarder-Meinhof gruppen, der under navnet ”Rote Armee Fraktion var aktiv i det daværende Vesttyskland fra omkring 1970’erne til ind i 90’erne.  Især gruppens to kendteste hovedpersoner, Andreas Baarder og Ulrikke Meinhof rejste spørgsmålet om nødvendigheden af anvendelse af vold som et politisk våben.

Filmen er for så vidt ganske udmærket, selv om den ikke kommer med noget klar og afgørende svar på spørgsmålet, men antyder i slutscenen, at de to hovedpersoner, da afslutningen var uundgåelig, valgte selvmordets martyrium, selv om dette aldrig er historisk dokumenteret. Flere forhold tyder derimod på, at flere af de fængslede gruppemedlemmer rent faktisk blev myrdet. Men selvom filmens har antydning af vestlig propaganda, er værd den værd at se, og man sidder tilbage med et ønske om, at flere havde set den – den var nemlig puttet væk på en meget lidt set kanal i den bedste sendetid med topunderholdning på alle ti tangenter. Læs videre Er vold nødvendig? →

Mon Aakjær vidste

Mon Aakjær vidste hvad han gjorde
da han skænkede Jens Vejmand
en gravsten af træ i sin sang?
Vidste han at træet der formuldede
og placerede gravstedet i intetheden
også placerede gravstedet alle steder
en vejmand allevegne
når træet var væk
og klasserne bestod?
Vidste han at trods sørgeligheden Læs videre Mon Aakjær vidste (digt) →

Det kan ikke overraske at politikere verden over deltager i hyldesten af Nelson Mandela, som frihedshelten, der efter 27 års indespærring kunne gravlægge et af de mest brutale racistiske mindretalsregimer, verden har kendt. Alligevel kan det forekomme lidt skingert. Pia Kjærsgaard f.eks. er en i rækken af politikere, der priser Nelson Mandela. På spørgsmålet om hun så fortryder sin tidligere betegnelse af Mandela som terrorists, svarer hun, at hun selvfølgelig står ved sin tidligere holdning, »for de var jo meget voldsomme i ANC«!

Pia Kjærsgaard har tydeligvis stadig ikke forstået karakteren og grumheden af det fascistiske apartheidsystem. Det svarer jo til, at modstandsfolkene under besættelsen skulle have undladt at gribe til våben og undladt at sabotere tyskernes krigsmaskine og i stedet følge samarbejdspolitikken.

Helle Thorning-Schmidt har også placeret sig markant i rækken af hyldestdeltagere. »Selfiet«, hvor hun er omgivet af Barack Obama og David Cameron er gået verden rundt. Sin nytårstale indledte hun med at henvise til sin deltagelse i netop mindehøjtideligheden for Mandela. Danmark støttede Mandelas og det sydafrikanske folks kamp for retfærdighed, sagde hun. Og fremhævede, at Danmark var det første land i verden, som forbød handel med apartheidregimet. Læs videre Hykleriske danske politikere glemmer deres støtte til apartheid og pynter sig med hyldest af Nelson Mandela →

I Politiken den 5. januar omtales en kommende ph.d-afhandling af Louise Lund Liebmann der undersøger det, der kaldes æresvold. Hun har fundet frem til, at volden i de familier har mere med klasse og social udsathed at gøre end med kultur. At volden på den måde ligner vold i etnisk danske familier, hvor volden aldrig bliver henført til at være en del af den danske kultur.

Hun siger, at det er en meget upræcis forklaring at henvise til kulturelle betingede æresbegreber, når man skal forklare det, der ofte viser sig at være ’almindelig’ kønsbaseret vold.

Louise Lund Liebmann siger, at det er ærgerligt fordi det har indvirkning på, hvilke hjælpeindsatser man sætter ind.

Til Politiken siger forskeren bl.a.:

Der er en tendens til, at når det er etniske minoritetskvinder, bruger man æresbegrebet og kulturen som forklaring på, hvorfor kvinderne er udsat for vold. Hvorimod kulturbegrebet forsvinder fuldstændigt, når vi skal beskrive den vold, som etnisk danske kvinder oplever. Her bliver det beskrevet som et afvigerfænomen..

Når en kvinde med rødder i udlandet bliver slået eller truet i hjemmet, kan det – præcis som i tilfældet med etnisk danske kvinder – lige så godt skyldes generel social udsathed.

Det er meget underbelyst, at det her også handler om klasse, udtaler Louise Lund Liebmann, som bl.a. er cand.mag. i religionshistorie.

Det er et sjældent velovervejet synspunkt fra den akademiske verden i vores samfund hvor alt ellers handler om at fremme reaktionære fordomme.