”For mig var du revolutionen” sådan skriver sangeren Elona Planman i sine fine afskedsord til Gerd Berlev og fanger dermed essensen af Gerd. Gerd var smil og grin og lys og styrke, men Gerd var først og fremmest et revolutionært centrum uden sidestykke i Danmark.
Dea Trier-Mørch. Linoleumstryk fra Bogen “Vinterbørn”
”Kvinderne mødes på hospitalet – i det samme hvide tøj og i den samme anledning. I fem dage er de sammen på den samme barselsstue. De spiser den samme mad og foretar sig stort set de samme ting. De blir tilset af de samme mennesker og får den samme behandling. På femte- eller sjettedagen forlader de denne barselsgang, dette drømmeland, hvor alle var lige –eller i det mindste noget, der lignede lige. De vender tilbage til deres respektive klasse, til deres skuffe, til deres hylde. Fællesskabet opløses og kommer aldrig igen. De hører ikke mere til hinanden. De læser højst om hinanden i en eller anden statistik.”
Dea Trier-Mørch: Vinterbørn.
Sådan var det for nybagte mødre i 70’erne da Dea Trier-Mørch skrev Vinterbørn. Siden er den ene overnatning på barselsgangen efter den anden skåret væk. Og nu er det helt slut for kvinder der føder på Rigshospitalet.
Rigshospitalet lukker nemlig sit barselshotel. Det betyder at førstegangsfødende bliver sendt hjem fra hospitalet efter kun fire timer. Fire timer.
Læs videre Stop forringelserne for fødende kvinder i København!
Der er gået et år siden #metoo fortællingerne bredte sig som en steppebrand over hele verden. Millioner af kvinder fandt deres stemme og fortalte om de voldtægter og krænkelser de havde været udsat for.
Der var en hel ufattelig styrke i at stå frem sammen, i at vide at man ikke var den eneste der stod frem med sin historie. Man var værnet af en søstersolidaritet der spændte over hele kloden. Og der skete noget med hvordan vi, medierne, mændene taler om voldtægt og overgreb efterfølgende. Verden fik øjnene op for hvor massiv en epidemi vold mod kvinder er. Nu er der et nyt hashtag.
Så skete det igen. Fire mænd blev frikendt for gruppevoldtægt af en tvangsbedøvet kvinde. De blev frikendt på trods af at de var blevet fundet skyldige i at tvangsbedøve hende og skyldige i at filme hele overgrebet. Frikendt på trods af de vedkendte sig efter tvangsbedøvelsen at have gennemført forskellige seksuelle overgreb mod hende, som de altså hævdede hun deltog i frivilligt.
Retten fandt at det ikke kunne bevises at hun ikke kunne modsætte sig tilstrækkeligt. Hvis du nogensinde har overvejet hvorfor kvinder ikke anmelder voldtægter, har du her svaret. Læs videre STOP VOLDTÆGTER – NY LOVGIVNING NU!
Hjemvendende arbejdere (E. Munch)
“Vejen kan følges i sine siksaklinjer næsten helt op til værket, men den vandrende linje, der ved denne tid af dagen bugter sig ned af den, hvor bliver den af? De skulle da vel ikke være faldet ind undervejs? Gud forbyde det.
En og anden kvinde folder sine hænder i opdukkende græmmelse eller udstøder en bitter forbandelse, hist og her græder et barn af sult, så det høres langt ud.
Af Marie Herget Christensen
I går, den 10 august, for et år siden gik en kvinde på arbejde i København.
Hun var journalist og skulle lave en rapportage om en ubåd.
Hun kom aldrig hjem igen fordi den kvindemorder der havde ubåden torturerede hende, mishandlede hende seksuelt, myrdede hende, parterede hende og dumpede hendes lig i havet.
Hun hed Kim Wall og blev 30 år.
Det er fra EU’s side blevet dikteret at medlemslandene skal indføre 3 måneders øremærket barsel til fædre, 1 ½ måned med og 1½ måned uden løn. Det skriver Ritzau.
Det forsøges solgt fra EU’s side som en gave til ligestillingen. Men kan det nu være rigtigt at EU kommer kvindefrigørelsen til undsætning og indfrier det krav der har længe har været fremsat i kvindebevægelsen og ekstra barsel til fædre?
Nu kender vi jo EU der i sit væsen lever for at markedsgøre alting og få alle sider af menneskelivet til at handle om arbejdsmarkedspolitik. Derfor er det heller ikke overraskende at diktatet ikke er så skide positivt så snart man kradser lidt i overfladen. Heller ikke for kvindefrigørelsen. Læs videre Ja tak til øremærket barsel til fædre – men ikke på bekostning af den fælles orlov
Af Marie Herget Christensen
Bededag kom de sidste udkast til forlig for de offentligt ansatte. De kom ovenpå uger med en fremvoksende og solidarisk bevægelse af offentligt ansatte som blev stærkere for hver dag der gik. Ovenpå hundredvis af skulder ved skulder aktioner.
Ovenpå fanevagt i døgndrift ude foran forligsinstitutionen, der holdt forhandlerne fast på vores krav. De kom i en situation hvor der var massiv opbakning i befolkningen til vores krav, hvor solidariteten fra de privatansatte også var massiv og hvor bevægelsen var klar til en konflikt for at komme igennem med vores krav.
Fagtoppen var lynhurtigt ude med at udråbe forligene til en klar sejr for den nye bevægelse. Men spørgsmålet er – har vi sejret? Og skal vi stemme ja til de forlig? Jeg mener klart vi skal stemme nej.
Da vi startede denne her OK-kamp, der lovede vi hinanden at vi ville stå skulder ved skulder og kæmpe indtil der var en løsning for alle offentligt ansatte. Først og fremmest: vi har ikke en ordentlig løsning for lærerne. Alene det er grund nok til at stemme nej.
Læs videre Stem nej!
Af Marie Herget Christensen
Jeg har set flere af mine kammerater skrive, at det vigtigste er nu at blive ved med at bakke op om vores forhandlere, og ligegyldigt, hvad Dennis Kristensen har gjort, så er det vigtigt nu ikke at tale om forræderiet, fordi det vil skabe splid. Og regnskabet om forræderi må tages bagefter.
Jeg er meget uenig, jeg mener den bedste måde vi kan bakke op de forhandlere, der stadig forhandler og holder fast i musketereden om en løsning for alle, er at vise dem, at de har opbakning til ikke at sælge ud. At det er vigtigt, at de ikke forråder os, men faktisk kæmper videre for vores krav. Læs videre Det hedder stadig en løsning for alle
Samarbejdet mellem Dansk Kvindesamfund og pornoindustrien har stået på i et stykke tid nu, og jeg har villet skrive om det længe, men har først kunnet det nu for det gør mig simpelthen så forbandet rasende at jeg ikke kan skrive uden at ryste
Af Marie Herget
“Da jeg blev analpenetreret af to pikke samtidig, blev min endetarm flået i stykker og det blødte ud i min bughule og jeg besvimede. Jeg endte i koma og overlevede kun ved hjælp af blodtransfusioner.
De filmede mig i 7 minutter og blev ved efter jeg var blevet bevidstløs. Scene vandt en pris for bedste anal-pornofilm”
Sådan skriver overleveren Laura Crossin om hvordan det er at være ansat i pornoindustrien. Læs videre Dansk Kvindesamfund blåstempler porno