Hvad går Brexit-aftalen ud på? Af Lave K. Broch

  Fra Folkebevægelsen landsmøde – hyldest til Brexit


Af Lave K. Broch

Storbritanniens og EU’s repræsentanter er nu blevet enige om den første aftale om samarbejde efter Brexit. Aftalen skal dog godkendes på EU-topmødet den 14. til 15. december. Nederst kan du finde selve aftalen. Jeg har selv altid troet at samarbejde var muligt, og er træt af alle de skræmmescenarier, som mange EU-tilhængere er kommet med og kommer med. Læs videre Hvad går Brexit-aftalen ud på? Af Lave K. Broch

Kommunerne, velfærden og EU


Af Poul Andersen

Nu, hvor kommunalvalget er kommet lidt på afstand og kampen om borgmester og udvalgsposter er overstået. Og dejen til alle rævekagerne er blevet godt og grundigt æltet, vil det måske være en ide at hæve blikket lidt. For hvor meget kan det kommunale, såkaldte selvstyre, gøre for at sikre den sociale velfærd?
Læs videre Kommunerne, velfærden og EU

NEJ tak til EU-militær – Af Rina Ronja Kari


Af Rina Ronja Kari

Kan I huske i sommers, da EU-toppen fremlagde deres planer om mere EU-militær, blandt andet i form af PESCO, et “permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet”, og en styrkelse af EU’s fælles kampgrupper med kommandocentral i Bruxelles? Et stort skridt frem mod udviklingen af et egentligt EU-militær!
Læs videre NEJ tak til EU-militær – Af Rina Ronja Kari

EU-kommissionens formand foreslår endnu mere union! Vi skal sige nej tak!



Af Lave K. Broch

Briterne stemte som bekendt for udtræden af EU i juni sidste år. Det burde have ført til en stor selvransagelse i EU. Men unionstoget er ikke stoppet. EU-toppen har i stedet besluttet, at unionen skal styrkes.

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker gav i sin ”state of the union” tale i går udtryk for, at EU skal have endnu mere magt. Målet er bl.a. en militær union senest i 2025, en EU-finansminister, flertalsafgørelser på det udenrigspolitiske område, at få alle EU-lande med i EU’s bankunion og at gøre euroen til valuta for hele EU.
Læs videre EU-kommissionens formand foreslår endnu mere union! Vi skal sige nej tak!

Danmark skal aldrig give EU magt over bankerne!

Af Lave K. Broch

Løkkes ord om et slankere EU er tilsyneladende allerede glemt. Regeringen overvejer dansk deltagelse i EU’s bankunion. Det har jeg ingen forståelse for. Danmark er ikke med i euroen, og vi bør på ingen måde give EU magt over bankerne.

Regeringen har bedt den såkaldte Koordinationsgruppe for Finansiel Stabilitet om at vurdere fordele og ulemper ved en dansk indmeldelse i EU’s bankunion. I denne koordinationsgruppe vil der være repræsentanter fra følgende ministerier og styrelser: Erhvervsministeriet (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet, Nationalbanken, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Med den sammensætning skal mange ikke have studeret Statskundskab i mange dage før man kan gætte sig til hvilken vej vinden blæser i koordinationsgruppen.

Vi må derfor forvente, at regeringen vil ende med at anbefale dansk tilslutning til EU’s bankunionen.

Det må føre til et krav om en dansk folkeafstemning.

Ja til samarbejde og demokrati – Nej til dansk indlemmelse i EU’s bankunion!

PS. her er et argument, som Brian Mikkelsen måske ikke har overvejet. Storbritannien er faktisk heller ikke med i EU’s bankunion og alligevel blev London et finanscentrum. Så hvis London kunne klare det uden at underkaste sig EU’s bankunion, så kan jeg ikke forstå hvorfor det skulle være en fordel for København og Danmark, at vi giver EU magt over vores banker.

Se også Folkebevægelsen mod EUs kampagneside mod Bank-unionen.

EU’s jernbanepakke: En gentagelse af Storbritanniens mislykkede forsøg?

Af Rina Ronja Kari

Den britiske Labour-leder Jeremy Corbyn har bebudet, at han vil nationalisere jernbanedriften i Storbritannien efter en komplet mislykket privatisering for 20 år siden. Men Bruxelles har intet lært. Tværtimod vil man øge liberalisering og harmonisering af togdriften i EU.

Labour har bebudet, at de vil nationalisere jernbanedriften i Storbritannien. Tyve år efter at British Rail blev privatiseret står man nu med overfyldte tog, dyre billetpriser og nedslidt materiel. De ansatte strejker i protest mod de jammerlige forhold, de er bekymrede for sikkerheden, og de sidste måneder har der været massive forsinkelser.

Faktisk er der stiftet en folkelig bevægelse for at nationalisere jernbanerne igen.

Privatiseringen og den fri konkurrence skulle have givet de britiske kunder billigere og bedre service. I stedet har de fået et hav af problemer, fordi privatiseringen har medført et ræs mod bunden for at skabe profit. Jo, man forstår godt, at Labour vil rette op på dette ved at nationalisere jernbanedriften.

Når man sammenligner de britiske tilstande med Frankrig og Tyskland, hvor meget veldrevne nationale selskaber står for størstedelen af togdriften, så virker det mildest talt ikke som en særligt indlysende idé at øge mulighederne for privatisering af jernbanedriften. Men det er netop, hvad EU ønsker.

Danmark: Bundet på hænder og fødder

EU ønsker at harmonisere og liberalisere jernbanedriften i hele EU. Det skal ske med EU‘s fjerde jernbanepakke. Først og fremmest vil jernbanepakken medføre, at EU’s medlemslande med start i december 2019 gradvist bliver tvunget til at åbne deres jernbanedrift mere og mere op for konkurrence udefra. Læs videre EU’s jernbanepakke: En gentagelse af Storbritanniens mislykkede forsøg?

Fra BREXIT til DAXIT

Den britiske EU-modstand er på march og har lært os ordet BREXIT. Også vores friheder er på spil, og vores kamp hedder nu DAXIT.

Kronik bragt i Arbejderen 25. maj 2017, af Jakob Lindblom, Folkebevægelsen mod EU i Aarhus

Der er røre i EU-modstanden. Mod alle spådomme stemte et flertal nej til at ophæve retsforbeholdet, og med briternes Brexit er katten ude af sækken for alvor. Nu er det ikke bare nye traktater, der stemmes ned, men selve EU-medlemskabet.

Det er en gave for EU-modstanden herhjemme, men hvordan kommer vi så videre?

For det første skal vi passe på ikke at nære illusioner om, at EU faktisk kan ændres i en social eller grøn retning. Det vil aldrig lykkes at dreje EU’s traktater i en sådan retning imod den europæiske storkapitals og EU-elitens interesser.

Den vetoret, EU-eliten har taget fra befolkningerne, har de nemlig beholdt selv. Blot én borgerlig regeringsleder som Orban i Ungarn er nok til at forhindre progressive traktatændringer.

Det betyder, at der kun er udmeldelsesstrategien tilbage, hvis man vil genvinde sit demokrati og generobre muligheden for at føre en anden og solidarisk politik. Læs videre Fra BREXIT til DAXIT