Af Lillian
Reno, der skriver fast på sin blog ‘Bag rattet’ har denne gang lånt pladsen ud til Lillian
Jeg havde indtil sidste år fungeret som ungdomspædagog på et bosted i Valby. I en årrække nød jeg faktisk branchen, hvor jeg sammen med nogle fantastiske kollegaer havde rigtig mange succesoplevelser med de unge mennesker, hvoraf det lykkedes os at bringe et stort flertal af de unge ud i selvstændige boliger, i uddannelse eller på arbejdspladser.
Bevares; – det var hårdt arbejde, så det var ikke hver dag, hvor min mand skulle hjælpe mine arme ned, når jeg kom hjem. Jeg var oftest træt og meget træt – ikke mindst over bureaukratiet, som kun havde til formål at dokumentere bostedets fantastiske – langt fra virkelighedens verdens – tilbud til de unge. Kommunerne blev virkelig bedraget med antallet af ’varme hænder’-timer. Læs videre Mistro – 1 år som arbejdsløs