Der eksisterer en ret absurd parlamentarisk situation:

Efter pensions-, efterløns-, fleks- og førtidspensions-nedskæringer (‘reformer’) er tiden pr. 1. januar kommet til kontanthjælpsforringelser, gensidig forsørgerpligt for samboende uden fradragsmuligheder samt (hunde)lortejobs – såkaldte udnyttejobs.

Det hele er besluttet af EU, regeringen og blå blok i fællesskab. Statsministeren bebuder nye skattelettelser til ‘erhvervslivet’ i det nye år, mens De radikale vil hugge fra pensionisterne …
Og Enhedslisten har været og er støtteparti for svineriet.

Altså: ’Oppositionen’ i folketinget er med til at lave og vedtage alle vigtige (EU-) love. Den ‘røde’ regering er mere end villig til at regere sammen med blå blok, mens dens eget parlamentariske grundlag er uden politisk indflydelse.

Den virkelige opposition er ikke blå blok og dens partier. Den befinder sig uden for folketinget.

Derfor må Enhedslisten gøre op med sig selv, om det vil fortsætte med at være et surmulende støtteparti, der smides udenfor hver gang de store nedskæringsreformer skal vedtages, og som får lov til at sætte nogle små fingeraftryk, hvor det ikke betyder noget.

Eller om partiet for alvor vil være med til at opbygge modstanden nedefra, en front mod velfærdsdestruktion, krige og EU. Læs videre Når rød og blå bliver et fedt →