Bag Rattet – Af Reno
Masser af brave mennesker fra ’Underdanmark’ repræsenterede de hundredtusinder, der nu igen med Løkke-regeringens finanslovsforslag og 2025-plan endnu en gang er udset til at betale gildet for de relativt få stinkende rige, ved Folketingets åbning den 4. oktober.
Forskellige grupper af småborgere markerede sig også, eksempelvis i form af 50 kørelærere, som i bedste convoystil med hornet i bund indtog Slotsholmen og efterfølgende parkerede i busbanen over for de tykke mure. Deres harme skyldes, at de ikke kan få deres elever op til den praktiske køreprøve inden for et år efter teoriprøven, hvorfor mange elever opgiver ævred, da de på ny skal op til ny teoriprøve – med nyt gebyr, forstås. Køreskolelærerne mister elever og indtjening.
Dette vidste jeg, fordi jeg var på kursus til det lille erhvervskort, hvorfor det faldt en af vores kørelærere for brystet at fortælle os om situationen. Uden at berøre hans skruebrækkeri forsøgte jeg at overtale ham til at give os tidligere fri – uden succes. Min kone Lillian havde til mine medkursisters begejstring sendt MMS’er om kørelærernes parkeringsevner. Da jeg forlod kurset en time for tidligt for at deltage i protesten, afstraffede han min sympatiaktion med blandt andre kørelærerne ved at idømme mig fravær for hele dagen.
To dage efter befandt jeg mig på et uddannelsessted for taxichauffører tilknyttet Danmarks største taxavognmand, med 36 bevillinger. Ud på eftermiddagen trådte en høj, bredskuldret og kortklippet indvandrer op til tavlen. Han præsenterede sig ikke, men kvikke som vi kommende chauffører med det lille erhvervskort er, så kunne han ikke narre os: Han var vores underviser.
Han – Haider – lagde så ud med et ti minutters foredrag om, at han den 4. oktober havde benyttet lejligheden til på Slotspladsen at rekruttere arbejdsløse til taxibranchen, hvilket er en branche, der lider af underernæring af arbejdskraft, da forholdene er enormt elendige. Haider, som er højt oppe i systemet hos den mægtige vognmand, havde vandret rundt på Slotspladsen med radio & TV-kanalen 24-7 i ryggen, hvis dækning efterfølgende blev spredt flittigt af blandt andet TV 2.
Haiders budskab til os kursister var, at han gerne ville hjælpe de arbejdsløse til et arbejde, men hans mediestunt var en erklæring om, at arbejdsløse ikke gider arbejde og jobcentrene er uduelige. Dette var vi fuldstændig uvidende om, efter han havde benyttet de ti minutter til at promovere sit budskab, hvorefter hans mobil ringede:
– Det er pressen, forkyndte han og tog telefonen og lod os være os selv. Vi havde luret, at han havde et stort ego, så da han lagde telefonen, tog jeg ordet:
– Kan vi ikke begynde forfra, så vi kan høre, hvad du hedder, og hvad vi skal undervises i nu?
Den var han ikke begejstret for, men vi fik nu en yderst aggressiv belæring om, at hvis man er en doven og uengageret taxichauffør, så tjener man ingen penge. Hvis man er flittig og engageret, så tjener man store penge. Alle på kurset er voksne mennesker, der ikke føler sig beriget over, at der skal arbejdes for en indkomst. I alle ender og kanter faldt han ved siden af.
Samtidig fik jeg en vigtig sms på min lydløse, men vibrerende telefon, som vi ikke havde fået forbud mod at bruge – og hvilket han selv havde gjort, fra en kørelærer, hvorfor jeg havde brug for at indtaste kørelærens telefonnummer ind i telefonen. Det blev gjort meget diskret, men det var nok til, at han ville smide mig ud. Jeg meddelte, at jeg kunne forklare, hvilket han var ligeglad med. Da jeg blev bortvist, rejste en anden kursist sig op i protest og fulgte mig. Så måtte vi ikke forlade lokalet ad den dør, der førte til P-pladsen, hvilket vi naturligvis trodsede.
Næste dag – hvilket var den sidste – var samtlige af vores medkursister totalt rystet over optrinnet, hvilket kun blev bedre: Lederen af skolen kunne meddele, at episoden i kombination med Haiders politiske signaler havde fået til konsekvens, at samarbejdet med vognmanden og hans uddannelsesinstitution var lagt på is. Skolen er nemlig også afhængig af et godt samarbejdsforhold til landets jobcentre.