”For mig var du revolutionen” sådan skriver sangeren Elona Planman i sine fine afskedsord til Gerd Berlev og fanger dermed essensen af Gerd. Gerd var smil og grin og lys og styrke, men Gerd var først og fremmest et revolutionært centrum uden sidestykke i Danmark.

Gerd var multikunstner. Hendes lærreder var bannere og hendes koncertsale var demonstrationer, blokader, protester og optog. Men hendes største kunst var de kampfællesskaber hun opbyggede overalt hvor hun kom frem. Gerd var revolutionær fra hun vågnede om morgenen til hun gik i seng om aftenen og der er ikke den kamp Gerd ikke har været med til at organisere. Jeg mødte hende selv for 20 år siden til fællessang mod naziborgen i Greve. Gerd organiserede kamp efter kamp og hver eneste af de mennesker hun mødte, rørte hun. De fleste kender Gerd som lyset og smilet og som den ukuelige og trætteløse organisator. Med et smittende, opløftende og usårligt smil. Gerd er Rudolf Nielsens digt:

Giv mig de brændende hjerter som aldrig giver tabt for tvivl
Som aldrig kan kues af mismod og trues af sorger til hvil
Men møder hver sejr hvert nederlag
Med det samme usårlige smil

Hvis der var nogen der havde et usårligt smil, var det Gerd Berlev.
For mig var hun også det revolutionære parti. Vores revolutionære parti, Arbejderpartiet Kommunisterne. Hvor partiet var, der var Gerd og hvor Gerd kæmpede, der kæmpede partiet. Gerd viste linjen, ikke ved at diktere den, men ved at gå den selv og det var en fornøjelse, en ære og en endeløs kilde til lærdom at følge hende.
Jeg var så heldig at følge Gerd til Paris til fejring af oktoberrevolutionen som den kommunistiske verdenskonference CIPOML holdt i jubilæumsåret 2017. Lenin skal have sagt at der er årtier hvor der ingenting sker og der er dage hvor der sker årtier. Og det føltes som årtiers revolutionær oplæring at gå gennem Paris’ gader med Gerd og tale om revolutionen og kærligheden, kampen og partiet.
Jeg tror nu ikke der var nogen af Gerds årtier hvor der ikke skete noget. Hun har levet mindst fire liv og har aldrig nogen sinde spildt tiden. Jeg er taknemmelig for den tid jeg kendte hende og for alt hvad hun gav. Vi er så heldige vi har haft hende. Jeg vil ære hende ved hver dag at fortsætte hendes kamp for at opbygge partiet, mod krigen, og for socialismen.
Mine tanker går – også i dag – til Gerds børn, hendes mand og resten af hendes familie.
Tak for det hele Gerd