Alle indlæg af Lisbet Bonde

Skriver om kvindekampen og modstanden mod EU og kampen for en bedre folkeskole og meget mere.

Anmeldelse af Alaa Al-Aswanys roman Jeg løb mod Nilen

Af Lisbet Bonde

Jeg løb mod Nilen er en vidunderlig, gribende og rystende bog, skrevet af den meget afholdte ægyptiske forfatter Alaa Al-Aswany. Bogen er forbudt i Ægypten og forfatteren har måttet forlade landet efter chikane, skriveforbud og efter regimet anlagde sag mod ham ved militærdomstolen.

Ved at følge forskellige personer udfoldes fortællingen om den ægyptiske revolution i 2011.

Læs videre Anmeldelse af Alaa Al-Aswanys roman Jeg løb mod Nilen

Hvorfor EU! Hvorfor drukner flygtningene stadig i Middelhavet?

velkommen


Af Lisbet Bonde

EU iklæder sig en falsk humanisme, mens flygtningespørgsmålet bruges til at bane vejen for den EU-stat, der er i støbeskeen.

Den danske befolkning ønsker solidaritet med krigsflygtningene, som i øjeblikket kommer til Europa.

Presse og TV gør alt hvad de kan for at denne solidaritet gøres lig med tilslutning til EU’s flygtningepolitik. Læs videre Hvorfor EU! Hvorfor drukner flygtningene stadig i Middelhavet?

Nej til EU’s Bankunion – Nogle argumenter

ecb_occupy-frankfurt_stop_dictatorship1

Af Lisbet Bonde

Bankunionen, som blev færdigforhandlet i EU i april 2014, er påtvunget de lande, der er med i euroen.

Lande, som Danmark og Sverige, der ikke er med i valutasamarbejdet, kan godt tilslutte sig Bankunionen.

Sverige har sagt klart nej til dette.

I Danmark derimod tyder alt på, at regeringen – både den ene og den anden – vil melde Danmark ind. Der tales imidlertid slet ikke om det.
Læs videre Nej til EU’s Bankunion – Nogle argumenter

Vold i familien er knyttet til sociale omstændigheder og ikke kultur

I Politiken den 5. januar omtales en kommende ph.d-afhandling af Louise Lund Liebmann der undersøger det, der kaldes æresvold. Hun har fundet frem til, at volden i de familier har mere med klasse og social udsathed at gøre end med kultur. At volden på den måde ligner vold i etnisk danske familier, hvor volden aldrig bliver henført til at være en del af den danske kultur.

Hun siger, at det er en meget upræcis forklaring at henvise til kulturelle betingede æresbegreber, når man skal forklare det, der ofte viser sig at være ’almindelig’ kønsbaseret vold.

Louise Lund Liebmann siger, at det er ærgerligt fordi det har indvirkning på, hvilke hjælpeindsatser man sætter ind.

Til Politiken siger forskeren bl.a.:

Der er en tendens til, at når det er etniske minoritetskvinder, bruger man æresbegrebet og kulturen som forklaring på, hvorfor kvinderne er udsat for vold. Hvorimod kulturbegrebet forsvinder fuldstændigt, når vi skal beskrive den vold, som etnisk danske kvinder oplever. Her bliver det beskrevet som et afvigerfænomen..

Når en kvinde med rødder i udlandet bliver slået eller truet i hjemmet, kan det – præcis som i tilfældet med etnisk danske kvinder – lige så godt skyldes generel social udsathed.

Det er meget underbelyst, at det her også handler om klasse, udtaler Louise Lund Liebmann, som bl.a. er cand.mag. i religionshistorie.

Det er et sjældent velovervejet synspunkt fra den akademiske verden i vores samfund hvor alt ellers handler om at fremme reaktionære fordomme.

Nej Fabrin, vi kommer ikke på vores grædende knæ, se vores knæ er stærke og de smiler!!

smilende_knae

Fik dagens dejlige grin her til formiddag. Lærernes nyeste påfund er smilende knæ. Se dem på facebook. Nej Fabrin, vi kommer ikke på vores grædende knæ, se vores knæ er stærke og de smiler!! Lærer efter lærer har fotograferet sine smukke, bare knæ, med påmalede store smil. Læs videre Nej Fabrin, vi kommer ikke på vores grædende knæ, se vores knæ er stærke og de smiler!!

Vi er utroligt påvirkede af lockouten nu

Men ikke på den måde, som KL tror, vi kan ikke tvinges på knæ, som Fabrin så smukt har formuleret det.
Torsdag den 18.4.13

Sammenholdet er intakt og stærkt.

Tirsdag morgen stod vi i mange hundrede langs Ballerup Boulevard. Derefter drog vi til fællesmøde på Tapeten, der blev fyldt lige så meget ud som i de første uger! Der var sang og latter, kampvilje og stædighed, men også en noget mere tung stemning. Læs videre Vi er utroligt påvirkede af lockouten nu

Det er en principiel kamp om arbejdstagernes rettigheder – og det er en kamp om vores børns skole

Fredag morgen den 12. april

FANTASTISK DEMONSTRATION i går på Christiansborg. Ja, I var der jo selv  alle sammen!

Efter endnu en uges mangfoldige og talrige aktioner har alle nok opdaget at lærerne er kreative, musikalske, farveglade og super engagerede.

Man kan næppe længere mene, at det altid må være kedeligt at gå i skole !

Falske tal fyger fortsat gennem luften. Mediernes debat handler næsten mere om, hvem der klarer sig bedst i samme medier, end det handler om substansen.

Derfor ser vi flere reklamefolk, chefredaktører mv. blive udspurgt end vi ser: Lærere, skoleinspektører, forældre (bortset fra vedr. lockout-pasning) blive udspurgt.

Når TV2 endelig får fat på en inspektør, lykkes det dem at få fat i en af de værste af slagsen, en rigtig pinlig fætter, som viste eksempler på skemaer efter en gammel overenskomst. Som netop blev afløst for 2 år siden, nemlig af den 08- overenskomst, som arbejdsgiverne indtil for ½ år siden, var så glade for.

I øvrigt fremførtes det som beklageligt, at læreren, der havde tildelt mange timer til it-tilsyn, så ikke kunne undervise så mange timer. Hvad mon så inspektøren havde forestillet sig med it-tilsynet, som er en af livsnerverne i skolen i dag?

Hvad er substansen:

Det har jo med kæmpe tydelighed vist sig, at det er en principiel kamp om alle – hvertfald de offentligt ansatte – arbejdstageres rettigheder og arbejdsvilkår.

Og det er en kamp om vores børns skole.

Og så er det lærernes kamp for vores arbejdsvilkår. Her kan der være en del af de mange som støtter os – vi oplever en kæmpe opbakning også fra mange forældre – som måske synes det er lidt svært at solidarisere sig netop med lærerne. Læs videre Det er en principiel kamp om arbejdstagernes rettigheder – og det er en kamp om vores børns skole