Af Lisbet Bonde
Jeg løb mod Nilen er en vidunderlig, gribende og rystende bog, skrevet af den meget afholdte ægyptiske forfatter Alaa Al-Aswany. Bogen er forbudt i Ægypten og forfatteren har måttet forlade landet efter chikane, skriveforbud og efter regimet anlagde sag mod ham ved militærdomstolen.
Ved at følge forskellige personer udfoldes fortællingen om den ægyptiske revolution i 2011.
Det var ikke en revolution i kommunistisk forstand, det er ikke en socialistisk revolution, demonstranterne var fulde af illusioner om det samfund, de bekæmpede, og de gjorde en dyd ud af at være ubevæbnede. Med det resultat, at de bliver slagtet på den mest bestialske måde. Beskrivelserne af dette kan man kun tage ind i små bidder, det er kapitalismen når den udfolder sin fascistiske terror mod befolkningen.
Det er en smukt og stærk fortalt historie, som også er et lærestykke om tre ting. Nødvendigheden af at kunne forsvare sig i en opstand. (Dette er min kommentar, ikke forfatterens.)
Desuden skildres al den solidaritet, al den offervilje, organiseringsevne, det demokrati, den iderigdom, hjælpsomhed og kolossale mod der slippes løs, når revolutionen starter.
Aswany har om sin bog sagt: “En revolution ændrer selve synet på, hvordan din tilværelse kan være, den ændrer synet på kvinder, den ændrer relationerne mellem generationer, alt muligt.”
Det tredje er det omfattende modangreb militærstyret, den rige klasse i samfundet og staten iværksætter. I kamp for deres ejendom og luksusliv. De forstår, at de risikerer at miste alt og blive smidt i fængsel, så de kaster alt ind på at beholde magten. Først med uhyrlige løgne og mediekampagner, siden med massakrer og massearrestationer.
Det er et lærestykke i, hvad enhver opstand vil kunne forvente og skal være forberedt på.
Revolutionen skildres som en enhed af intellektuelle og arbejdere, mænd og kvinder, muslimer, kristne og ikke-troende.
Alligevel er alle bogens hovedpersoner intellektuelle, hvilket desværre giver et misvisende billede af, hvad der foregik.
Det er en barsk bog. Og det er en endnu mere forfærdelig undertrykkelse ægypterne lever under nu.
Men Aswany giver udtryk for, at de unge – og han selv – har bevaret troen på revolutionen.
I interviews har han bl.a. udtalt: “Revolutionen er først lige begyndt, hvis man ser på det i et historisk perspektiv. 60 procent af den arabiske befolkning er unge mennesker, og de agerer helt anderledes end deres forældre. De emigrerer ikke, de nøjes ikke med individuelle løsninger på deres problemer. De er beslutsomme og har betalt en høj pris, mange mistede venner og familie, og de vakler ikke i troen på, at fremtiden er på deres side.”
Al-Aswany
Jeg løb mod Nilen
Politikens Forlag
Udkommet 10. oktober 2019
ISBN: 9788740057294