Det kan ikke overraske at politikere verden over deltager i hyldesten af Nelson Mandela, som frihedshelten, der efter 27 års indespærring kunne gravlægge et af de mest brutale racistiske mindretalsregimer, verden har kendt. Alligevel kan det forekomme lidt skingert. Pia Kjærsgaard f.eks. er en i rækken af politikere, der priser Nelson Mandela. På spørgsmålet om hun så fortryder sin tidligere betegnelse af Mandela som terrorists, svarer hun, at hun selvfølgelig står ved sin tidligere holdning, »for de var jo meget voldsomme i ANC«!

Pia Kjærsgaard har tydeligvis stadig ikke forstået karakteren og grumheden af det fascistiske apartheidsystem. Det svarer jo til, at modstandsfolkene under besættelsen skulle have undladt at gribe til våben og undladt at sabotere tyskernes krigsmaskine og i stedet følge samarbejdspolitikken.

Helle Thorning-Schmidt har også placeret sig markant i rækken af hyldestdeltagere. »Selfiet«, hvor hun er omgivet af Barack Obama og David Cameron er gået verden rundt. Sin nytårstale indledte hun med at henvise til sin deltagelse i netop mindehøjtideligheden for Mandela. Danmark støttede Mandelas og det sydafrikanske folks kamp for retfærdighed, sagde hun. Og fremhævede, at Danmark var det første land i verden, som forbød handel med apartheidregimet.

Det er nu en forenkling og letkøbt konklusion. Det var først 1989. Forud gik en langvarig folkelig kamp og protest. Startende i 1977 med Danmarks brud på den af FN-vedtagne våbenembargo mod Sydafrika.

PET arbejdede sammen med den sydafrikanske sikkerhedstjeneste (SASS), som interesserede sig særligt for apartheidstyrets kritikere. I PET-Kommissionen beretning fra 2009 fremføres, at kommissionen ikke har fundet »tegn« på at PET har udleveret oplysninger om danskere til SASS, men garantere det 100 procent tør kommissionen dog ikke.

I 1989 ransagede politiet Sydafrikakomiteens lokaler i København og beslaglagde medlemskartoteket, som PET fik adgang til. Kommissionen vurderer, at »PET sandsynligvis ikke har videregivet oplysningerne fra ransagningerne til den sydafrikanske tjeneste.«

A.P.Møller/Mærsk var (og er stadig) blandt verdens allerstørste såkaldte »Dødens Købmænd«. De holdt sig ikke tilbage for at fragte store våbenleverancer til Sydafrika. Ligesom det er sandsynliggjort, at rederiet var den største enkeltleverandør af råolie til apartheidregimet. Op mod 20 procent. Indtjeningen har været enorm. Og det på trods af, at FN betegnede regimet som »forbrydelse mod menneskeheden.«

Thorning og hendes rådgivere er naturligvis helt vidende om disse forhold.

Når Danmark i 1945 blev betragtet som allieret nation, skyldes det ikke den eller de danske regeringers handlinger under besættelsen, men derimod modstandsbevægelsen indsats og kamp.

Havde befolkningen fulgt statsminister Vilhelm Buhls opfordring i 1942 til at bekæmpe modstandsfolk og melde dem til politiet, og altså støttet samarbejdspolitikken og ikke brudt med denne i 1943, så havde Danmark næppe været regnet for allieret part.

I sin nytårstale bruger Thorning nærmest kampen mod apartheid som argument for dansk krigsdeltagelse i Afghanistan. Det er rent tågeslør.

Leder i bladet Håndslag nr. 1-2014