Af Kirsten Lund

Til minde om en af hvor tids største revolutionære, Gerd Berlev 1946-2019. Hvil i styrke, Gerd

Det løber mig altid
Koldt
Ned ad ryggen

Når du siger

Jeg tiltrækkes af
Stærke kvinder

Min erfaring er at

kvinders styrke
sjældent
Er lig med hvor stærke

de tager sig ud
Men at hvor stærke

de tager sig ud
afhænger af
Det åg

De bærer og
Den energi

Du
suger
fra dem

Det du ser

som tiltrækker dig
Er ikke min
Styrke
Det er mit
Panser
Mit panser

Smedet af mig
ud af bitterhed og svigt og skuffelse
og dyrt tillært årvågenhed og mistænksomhed

Mit Panser

Jeg hver dag
Møjsommeligt iklæder mig
Som tynger mine skuldre ned

Det er mange steder
Uigennemtrængeligt
Men tungt
Og de huller

det har haft

hvor der tidligere har kunnet gå en klinge
ind

Er med tiden blevet stoppet af mig
træt og rystende

efter hvert stød der gik ind

Pansret fremstår jeg forfra vel nærmest
Usårlig
Men på ryggen er der huller
Store åbne, sårbare huller

Som jeg stædigt nægter at lukke

Fordi jeg behøver min sårbarhed
For ikke helt at forstenes
og forbitres fuldkommen

Når du ser mig forfra og i dagslys
Kan du vel nærmest
Forblændes
af mit svære, skinnende
Panser
Og forveksle det med
Styrke
og komme mig
Forelsket i møde

Men
Om natten tager jeg panseret af

For at hvile
Min dagstyngede krop
Og jeg står foran dig
Nøgen
Sårbar
og næsten hjælpeløst
Ukampdygtig
og vil lade op
i dine arme
Og gemme mig for angsten
i din favn
Om natten kan jeg ikke længere skjule al min rædselsangst
for dig
Og du skræmmes af
Min nøgenhed

Som for dig synes som

Min pludseligt opståede
Svaghed

Og af alle mine natterædsler

Som du ikke kan bortkæmpe
Og du forstår ikke

At styrken til endnu en dag
Får jeg fra at

Du
Holder om
Mig
selv når jeg ræddes allermest

Så
du skubber mig væk
Forskrækket
Over min
Rædselsnat
Og over at

Al min styrke
Forekommer dig
Forsvundet

Først i daggryet
Tager jeg atter mit panser på og
Går videre
Du siger

Lad mig læne mig op af dig
Du

som er
Så stærk

Og du går
Bag mig
og suger
Energien
ud af hullerne i min panserryg

Og du er
Så tung

når du læner dig ind over mig
Og tynger mig
Endnu mere
end mit panser

Og det er
Så svært

for mig at
Ryste mig fri af dig
og rette mig op

Derfor
Tager jeg dig ikke længere
som Elsker
men går
Alene
Og mine ben fjedrer af
Energi
Min ryg er
Rank
Og mit panser føles
Let som fjer