Melodi: Højt fra træets grønne top
Inde midt på Christiansborg
Sidder på sin trone
Lille Lars med fine sko
Stjæler hver en krone
Fattige der intet har
Bliver grusomt holdt for nar
Tror han er en gave
Alle folk vil have Læs videre Julesang – af Gitte Wilsdahl Christensen
68 – det var tiderne
Af Kristian Dalgaard
Det er nemt at gøre grin med 68’erne
fredselskerne, hippierne
anti-imperialisterne og alle de andre
og der kan grines længe af de skæve typer
og af dem der troede på – inderligt troede på –
at de kunne lave verden om
sværere er det at grine
af Vietnam-krigen Læs videre 68 – det var tiderne – Digt af Kristian Dalgaard
Af Kirsten Lund
Vi har pulveriseret
Stenen
Så vi kan blande det fine
Støv
Og forme præcis de bygninger vi vil
Af beton
Og det er dig – dine stærke præcise
Hænder
Der dygtigt betvinger
Stenen Læs videre Stenbetvinger – digt af Kirsten Lund
Kirsten Lund
Because it wasn’t just one coward
but two who had me overpowered
one held my arm
the other did harm
because my fright so steeply towered Læs videre #whyIdidntreportit
Af Tomas Dalgaard
Det er ikke fordi jeg bryder mig om burka og niqab
Jeg tænker det er udtryk for et middelalderligt kvindesyn
Hvis der er så skide fedt i en burka
kan mændene selv tage den på
Men derfra og så til at forbyde mennesker
at gå klædt som de vil er der et stykke vej
Hvordan kan det være man forbyder burka og niqab
Men nazister og fascister kan frit få lov til at heile op af åen
Og sprede deres hadefulde ideologi
Og demonstrere i gaderne
De kan ustraffet godte sig på facebook
når migranter drukner en masse i middelhavet
Helt ærligt
Så er jeg langt mere bange for nazister
end for burkaklædte kvinder
En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (5)
Hun lukkede døren bag sig. Gik hen til elevatoren, og trykkede på knappen. Hun glattede sit hår i spejlet på bagvæggen. Hun var allerede kommet ud og drejet ned ad gangen, da hun opdagede, at hun var stået af på den forkerte sal. Hun gik efter trapper i stedet. Hun kom ind i en bar, og var ved at gå ind i en asiatisk mand i jakkesæt. Musikken var høj, selvom der ikke var særligt mange mennesker. Hun gik i kanten, udenom dansegulvet, men stoppede halvvejs, og kiggede ud på to kvinder, der stod og dansede alene. Den ene tog brillerne af og satte dem op i håret, den anden grinede, mens hun lavede nogle svævende armbevægelser. Læs videre Sidste weekend – femte novelle
En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (4)
Fucking GPS. Han hadede at komme for sent. Nu havde han kun tre kvarter til at sætte op. Han kom op på værelset, slog kufferten op, og tog skjorten ud. Han holdt den op foran sig. Den var alligevel blevet krøllet. Han vendte sit håndled og kiggede på uret. Han kunne ikke nå at stryge den. Om ikke andet var mønstret god til at skjule det. Han tog den på og kiggede sig i spejlet på skabslågen. Jeg ligner en idiot. Han havde længe overvejet, om han skulle droppe den, købe en almindelig hvid eller blå skjorte, men nu var han kendt som ham med hawaii-skjorten. Han forestillede sig samtalerne på HR-kontorer på virksomheder rundt om i landet. “Hvem skal vi hyre?” — “Hvad med ham der med hawaii-skjorten?” Det var de små ting, der gjorde det. Magnum P.I., Preben Møller Hansen — og ham. Læs videre Weekenden – fjerde novelle
En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (3)
Lili løb hen til skydedøren. “Skal vi ud og lege? Skal vi finde din solhat?” Hun gik hen til tasken på køkkenbordet og fandt en lille hat frem, gik hen og satte den på hendes hoved og åbnede skydedøren. Lili gik hen til fodbolden, der lå ved siden af en af de store blomsterkrukker. Hun sparkede til den, så den trillede lidt skævt et par meter. Hun gik over og trillede den tilbage til hende. De stod og skød lidt frem og tilbage, men så mistede Lili interessen. Hun satte sig ned på fliserne og kiggede på blomsterne i krukken, mens hun gned sig i øjet. “Er du træt, Lili?” Hun tog solhatten af med sin lille hånd og kastede den ned i jorden, “Nej, Lili ik træt.” Hun gned sig i øjet igen. “Jeg tror, du er lidt træt. Skal vi gå indenfor — så kan du putte mormor, og så kan mormor putte dig bagefter?” Hun nikkede med halvtlukkede øjne. “Så, når du vågner, kan eet være onkel Magnus er kommet hjem.” Hun gabte, “Ja, onkel Magnus.”
Læs videre En andens weekend – tredje novelle
En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (2)
“Kom herhen, Lili, vi skal vinke til mor.” Hun kom ikke. Han gik hen og løftede hende op. Hun var efterhånden blevet tung. Han gik over til vinduet, kiggede ned og smilede, “Heejj, heejj, mor,” sagde han, og fik hende til sidst til at vinke. Kirstine tog hånden ned, smilede, mens hun stod og kiggede op på dem. Hun så glad ud. Så trak hun af sted med rullekufferten. I et kort øjeblik lignede hun næsten Lili, når hun trak af sted med sin lyserøde legetøjskuffert med to duplo-klodser og en strømpe i. Læs videre En anden weekend – anden novelle
En fortælling i fem afsnit af Julie Søndergård Andersen, Nuuk (1)
Hun baksede med rullekufferten, kunne ikke trykke hanken ned. Hun bøjede sig ned for at stille kruset med kaffe fra sig og lægge posen med croissanten. Irritation og beklemthed. Hun kiggede rundt for at se, om der var nogen, der så, at hun kæmpede med hanken. Et sidste forsøg. Den gled i. Hun samlede kaffen og posen med croissanten op i den ene hånd, tog fat i hanken på kuffertens side med den anden, og gik op i toget. Hun stod et kort sekund splittet mellem stillekupé og almindelig kupé, og gik så til venstre, ind til baggrundsstøj. Læs videre Weekend – første novelle
