Det er fra EU’s side blevet dikteret at medlemslandene skal indføre 3 måneders øremærket barsel til fædre, 1 ½ måned med og 1½ måned uden løn. Det skriver Ritzau.

Det forsøges solgt fra EU’s side som en gave til ligestillingen. Men kan det nu være rigtigt at EU kommer kvindefrigørelsen til undsætning og indfrier det krav der har længe har været fremsat i kvindebevægelsen og ekstra barsel til fædre?
Nu kender vi jo EU der i sit væsen lever for at markedsgøre alting og få alle sider af menneskelivet til at handle om arbejdsmarkedspolitik. Derfor er det heller ikke overraskende at diktatet ikke er så skide positivt så snart man kradser lidt i overfladen. Heller ikke for kvindefrigørelsen.

Kravet skal være 3 måneders ekstra barsel til mænd

Her er det danske barsel system som det ser ud i dag. Det er hvad alle har ret til af barsel med dagpenge. Alt efter ens overenskomst er større eller mindre dele af orloven med løn.
Det første der er vigtigt at huske på når vi taler øremærket barsel, er at som systemet er nu, er 12 uger øremærket til moren. De 12 uger bortfalder hvis moren ikke bruger dem ganske uanset hvilken overenskomst hvem er på.

Så når nogle i dag taler om at vi frit kan bestemme over hvem der tager barslen i familien i dag, passer det altså ikke. Det gælder for de 32 ugers forældreorlov. Det at barselssystemet er skævt medfører blandt andet at arbejdsgiver i langt højere grad forventer at kvinder tager barsel og også længere barsel end mænd. Den forventning er blandt andet med til at opretholde uligelønnen. Og lige præcis uligelønnen er en af de vigtigste grunde til at rigtig mange familier vælger at mødrene skal tage langt hovedparten af den ikke-øremærkede forældreorlov også. Ofte tjener manden så meget mere end kvinden at det simpelthen er svært for familien at få økonomien til at hænge sammen. Det har store konsekvenser, ikke bare for børnenes tilknytning, men også for kvindens økonomiske stilling resten af livet. Den ulighed der er i livsindtægt mellem mænd og kvinder, cementeres når kvinder bliver mødre. Et lille års barsel uden pension, uden til knytning til arbejdsmarkedet i det år og det meste af tiden på dagpenge, betyder akut nedgang i indtægt under barslen, oftest også i årene efter barslen (typisk er det moren der går på deltid), og i alderdommen på grund af den mindre pensionsindbetaling barslen har medført. Den skævhed ganges naturligvis op per barn.
Derfor er det fuldstændig på sin plads at vi kræver at der bliver 12 ugers øremærket barsel til far, der hvor der nu er et gabende tomt hul i skemaet oven for: 12 uger øremærket til mor, 12 til far, og 32 som familien selv kan fordele som de vil. Men det er et springende punkt at der er tale om 12 ugers ekstra til far. Som det er nu er barslen nemlig nu – set fra et familieperspektiv – i forevejen for kort. Der er næppe nogen tvivl om at længden på barslen i dag er det spørgsmål om arbejdsmarkedspolitik og ikke fx et spørgsmål om tilknytning til far og mor eller om beskyttelse af amningen (for de mødre der kan og vil amme).

Selvom barsel i dag stiller kvinden ringere, er det vigtigt at kampen for mere barsel til fædre ikke kommer til at betyde mindre barsel til mødrene. Derfor skal kravet være ekstra barsel til fædre og ikke en omfordeling af den barsel der allerede er tilkæmpet.

Nej tak til EU’s angreb på arbejderrettigheder

EU’s diktat lægger ikke op til en forlængelse af barselsperioden. Det vil sige at de 12 uger der nu dikteres øremærket til far skal tages af de 32 uger forældreorlov familierne i dag selv bestemmer over. Det vil i mange familier betyde kortere barsel til moren, og i de tilfælde hvor faren ikke ønsker at afholde orloven (eller ikke har råd) betyder det kortere barsel for familien i det hele taget. Diktatet indbefatter også at EU bestemmer hvor lang tid de 12 ugers  fædrebarsel er med løn og hvor lang tid den er ulønnet (medlemslandene kan evt. vælge at understøtte den ulønnede del af barslen med dagpenge). Som det har været hidtil i Danmark, er løn under barsel overenskomststof og ikke noget lovgivere har blandet sig i. Men nu dikterer EU altså, ikke bare at den selvfordelte forældreorlov skal være 12 uger kortere, men også at kun halvdelen af de 12 ugers barsel til fædre skal være lønnet. Det er et angreb på arbejderrettigheder skjult som progressiv ligestillingspolitik.

Derfor skal vi ikke lade os besnære af EU’s diktat. Det foregøgler at fremme kvindefrigørelsen, men i virkeligheden men i virkeligheden handler det om arbejdsmarkedspolitik og ikke familietrivsel. Så længe diktatet medfører en forringelse af kvinders barselsrettigheder så længe må vi sige nej til diktatet. Og det er netop tilfældet når den øremærkede barsel til faren stjæles fra den fælles. Kravet er stadig 12 ugers ekstra barsel til far.