Af Lisbet Bonde
EU iklæder sig en falsk humanisme, mens flygtningespørgsmålet bruges til at bane vejen for den EU-stat, der er i støbeskeen.
Den danske befolkning ønsker solidaritet med krigsflygtningene, som i øjeblikket kommer til Europa.
Presse og TV gør alt hvad de kan for at denne solidaritet gøres lig med tilslutning til EU’s flygtningepolitik.
Hensigten er, at hvis EU fremstår som flygtningenes redning, vil folk være meget mere positive overfor at stemme ja til afskaffelse af Retsforbeholdet den 3. december.
En helt ny opinionsmåling viser, at der er 78% der har svaret ja til at “Danmark skal være med i EUs fordeling af flygtninge”.
På den en side er det er udtryk for en meget vigtig og positiv udvikling væk fra fremmedhadet, som partierne i mange år har konkurreret om at puste mest muligt til.
På den anden side er det utrolig vigtigt at sige, at:
1. Danmark behøver ikke afgive retsforbeholdet for at kunne udvise solidaritet.
Danmark kan under alle omstændigheder beslutte at tage imod det antal flygtninge, som EU foreslår, vi kan endda tage imod flere. Vi kan gøre det ved selv at beslutte det i Folketinget.
Danmark kan både nu og fremover deltage i en fordeling af flygtninge i Europa.
Det er bevist både gennem Storbritanniens og Irlands beslutning om at tage mod et antal flygtninge fra Italien, Grækenland og Ungarn.
Og det er bevist gennem Løkkes beslutning om, at Danmark kan tage imod 1000 flygtninge mere. Alle 3 lande gør det uanset, at alle tre har et retsforbehold for bl.a. den fælles udlændingepolitik.
Men det må slås fast, at fordelingen af de nuværende antal flygtninge, hverken stopper katastrofen eller åbner nok op for det antal, Europa faktisk vil kunne modtage.
2. EU er en del af årsagen til katastrofen!
EU’s bekymring for flygtningene har i mere end 10 år drejet sig om at holde flygtninge ude af Europa. Alt imens EU-landene har været dybt involveret i at smide bomber over befolkningen i Afghanistan, Irak, Libyen, med destabilisering og flygtningestrømme som resultat.
EU’s kamp for at holde flygtninge ude af EU førte i 2001 til et direktiv, som pålagde flyselskaberne store bøder, hvis de fløj med en person, som ikke havde gyldigt visum.
Dvs. en meget billigere og usammenlignelig sikrere flugtvej blev forbudt.
Godt nok kan en flygtning, som er omfattet af Geneve konventionens beskyttelse rejse uden gyldig dokumentation – hvilket en flygtning netop sjældent har – men flyselskaberne vælger at sige nej til alle for ikke at risikere bødestraf. Det er også uhyrligt, at flypersonale sættes til at vurdere om en person er flygtning eller ej.
For et år siden besluttede EU at stoppe støtten til redningstjenesten Mare Nostrum i Middelhavet og i stedet søsætte en grænsebevogtning.
I stedet for at redde de druknende fra kæntrede fartøjer optrapper EU indsatsen med at sætte krigsskibe ind mod flygtningenes adgang til Middelhavet
EU’s militære opgave er at ødelægge de både, flygtningene sejles i.
Men flygtningekatastrofen forsvinder ikke – tværtimod – hvis flygtningene helt formenes adgang til havet
I forvejen er det pigtrådshegn mellem f.eks. den græske grænse og Tyrkiet, hvilket netop er med til at tvinge flygtningene over havet.
Hegn og pigtråd rejses overalt rundt om EU.
EU har som mål selv at blive en militærmagt, og der ligger aktuelle planer om opbygningen af et fælles militær. Vil det bidrage til færre flygtninge?
Når man ser behandlingen af flygtninge i Frankrig, Ungarn, Grækenland mv. kan det kun give utryghed ved at overlade danskernes retssikkerhed til EU-myndigheder.
Hverken mere EU, mere EU-politi, mere EU-militær eller flere spærrebomme løser flygtningeproblemet.
Derfor er den kommende EU-stat med fælles flygtningepolitik, fælles retspolitik, EU-forbundspoliti, et EU-militær med meget mere slet ikke løsningen, men vil kun forværre problemerne.
Der er brug for at stoppe krigshandlingerne og for solidariske løsninger til hjælp til flygtningene.