Fik dagens dejlige grin her til formiddag. Lærernes nyeste påfund er smilende knæ. Se dem på facebook. Nej Fabrin, vi kommer ikke på vores grædende knæ, se vores knæ er stærke og de smiler!! Lærer efter lærer har fotograferet sine smukke, bare knæ, med påmalede store smil.
I går var vi på skovtur. Efter 3 timers møde med gruppesnak, planlægning og endnu en gang nye arbejdsgrupper nedsat, kørte vi ud til Susannes dejlige have. Her havde arrangementgruppen tændt op på havens bålplads, og der blev stegt pølser. 45 lærere sad i solen og nød det, spillede kongespil og spiste pølser og hjemmebagt kage.
Hver dag er der arbejdsgrupper, der mødes og arbejder, hver dag er der en flok der deltager i aktiviteter andre steder i byen eller i København. Nogle var mødt op til linedance på Rådhuspladsen sammen med de københavnske kolleger.
I dag deltog mine kolleger som selv er forældre til forældredemonstrationerne foran Herlev, Gladsaxe og Københavns Rådhuse. Som andre steder i landet.
I Ballerup har forældrene indkaldt til protest foran rådhuset i næste uge.
Hvad vil KL og regeringen med deres kyniske kamp!
De vil bane vejen for et nyt, totalt ureguleret arbejdsmarked, og samtidig få banket fagforeningernes indflydelse i bund, så statens ”moderniserings”togt de kommmende år ikke får organiseret modspil.
Dertil vil de pine mere undervisning ud af lærerne så de næsten gratis kan indføre længere skoledage – og få nedlagt nogen af fritidshjemmene.
Ikke én eneste lærer tror mere på, at det er ønsker om en fantastisk folkeskole, der driver politikerne.
Derimod står det mere og mere klart, at politikerne vil en uddannelse for erhvervslivet. VKs skolereformer gik i samme retning. Nu kommer snart den næste ændring af skolens formålsparagraf, så er det slut med dannelse for livet. Erhvervslivet, ikke det enkelte barn er i fokus.
Netop derfor hører vi så meget om kinesisk skole i disse år. I Kina er elevens selvstændighed, barndom og familieliv slagtet til fordel for erhvervsproduktionen.
Fabrin & Co bliver ved at påstå, at ingen andre fagforeninger udover lærernes sidder med og bestemmer arbejdstidsaftaler med de ansatte. Foruden det er et demagogisk kneb er det også noget vrøvl. Når min mand, tømreren, har sin fagforening ude for at kigge på et byggeri, hvor de ikke kan hive daglønnen hjem, så finder fagforeningsmanden tommestokken frem.
Der er en nøje aftalt pris for hver eneste meter gulv og væg, hvert eneste vindue osv. i forhold til hvor stort tidsforbuget er sat til.
Der findes mange andre typer aftaler.
Nu skal vi afsted til stormøde på Tapeten. Det tror jeg alle glæder sig til, det er en oplevelse og opmuntring at mærke den gode stemning og det stærke sammenhold.
Der er INGEN lærere, der bare er i nærheden af at komme krybende. Mange er slidte, stressede, bekymrede, modløse – men ingen er opgivende.
Og jeg gentager, lærerne har 0 interesse i at blive købt af en lønstigning. Alle har kun en kold skulder til dette.