Men ikke på den måde, som KL tror, vi kan ikke tvinges på knæ, som Fabrin så smukt har formuleret det.
Torsdag den 18.4.13
Sammenholdet er intakt og stærkt.
Tirsdag morgen stod vi i mange hundrede langs Ballerup Boulevard. Derefter drog vi til fællesmøde på Tapeten, der blev fyldt lige så meget ud som i de første uger! Der var sang og latter, kampvilje og stædighed, men også en noget mere tung stemning.
Onsdag mødtes Egebjergskolens lockoutede på seminariet, som vi plejer. Vi var der det meste af dagen.
Havde gode snakker om, hvordan den enkelte klarede det og slog fast, at vi vil ikke miste modet.
Men mange føler sig dybt og personligt nedværdiget af KLs smædekampagne og nedgørelse af vores arbejde. Hvordan orker vi at komme tilbage, spørges der. Hvordan skal vi genfinde gejsten.
Vi drøftede, hvad der er i fokus i vores kamp lige nu og besluttede en række aktiviteter og events. Fik lagt en fast ugeplan for de kommende uger.
Det blev vedtaget, at vi vil koncentrere os om enkelte store aktioner og events sammen med alle de andre lærere i Ballerup.
Bl.a. talte vi om en tøjbytte-dag på et befærdet hjørne eller plads. Så er der måske også en chance for at de unge forældre, ikke mindst eneforsørgerne eller de par, hvor begge er lærere, kan få noget forårstøj eller sko med hjem til deres børn. De lærere er hårdest ramt blandt kollegerne.
Der blev nedsat forskellige arbejdsgrupper. En af dem handler om at lave nogle ting fælles bare for os selv, for at lade op og holde til måske mange uger endnu. En skovtur er det første, der er planlagt af gruppen.
KL siger til befolkningen, det er lærernes skyld, de kan slutte konflikten med et pennestrøg. Bare skriv under på vores dekret.
NEJ – det kan vi ikke, det vil vi ikke og det gør vi ikke.
FORDI vi vil ikke arbejde i en fuldstændig ureguleret arbejdssituation, uden loft eller bund i noget uden nogen aftalte rettigheder.
Vi kan ikke leve med, at undervisningstiden kan skrues op og op uden noget loft, alt afhængig af statens sparediktater til kommunerne og den enkelte kommunes økonomi.
Vi kan ikke leve med at få frataget ubegrænsede mængder forberedelsestid og dermed tvinges til at blive discountlærere.
Vi kan ikke acceptere den opsplitning af Folkeskolen, med ringe skole i fattige kommuner og velpolstrede skoler i rigmandskommunerne.
Vi kan ikke acceptere den kollegiale opsplitning, der uværgeligt vil blive resultatet på vores arbejdspladser. Som Anders Balle i dag udtrykker det: Skolelederen vil lade det enkelte lærerteam fordele opgaverne (undervisningstimer og forberedelse) imellem sig. Sikke nogle hyggelige møder vi kan se frem til.
Solen skinner, det uldne undertøj fra de første uger er skiftet ud med forårstøj. Vi skal mødes alle i Ballerup til taler, musik og leg ved Rådhuset i eftermiddag.
Det står skærende klart nu, at der er dybe og vidtrækkende konsekvenser af KLs og regeringens forsøg på at knægte lærerne – som det første led.
De har undervurderet vores sammenhold, især har de undervurderet vores faglige fællesskab, de fleste lokalafdelinger af DLF er ret aktive. Til vores ordinære generalforsamling i begyndelsen af marts deltog 260 ud af de i alt 630 lærere i kommunen. De har undervurderet vores lærer-faglige stolthed OG de har groft undervurderet den solidaritet vi ville blive mødt med.
For det bliver vi – det er lige meget med LO-toppen – men renovationsarbejderne, taxachaufførerne og mange, mange andre støtter os. TAK FOR DET.