Politi og arrangører skyld i at ni mennesker døde foran Orange Scene for 20 år siden

Debat indlæg: For tyve år siden døde ni mennesker foran Orange Scene på Roskilde Festival, under en Pearl Jam koncert. Jeg var selv klemt fast og jeg kendte en af de afdøde.

Da jeg skrev for Arbejderen dengang fik jeg indblik i sikkerheden på festivalen. Eller manglen på samme. Sikkerheden var hæslig. Der var en utrolig ineffektiv kommandovej, fra dem der kunne se den var gal, til dem der måtte stoppe musikken. Oven i købet var der en person, der ikke var på sin post.

Da musikken endelig blev stoppet, var det for sent. Sanitetsteltene var i øvrigt slet ikke klar til at tage imod så mange tilskadekomne, som det væltede ind med. En undersøgelse konkluderede at festivalen ikke havde gjort noget galt, og det var helt ok at den var blevet sikkerhedsgodkendt.

Hvem lavede undersøgelsen? Politiet. Hvem havde givet tilladelsen? Politiet. Til gengæld fik både publikum og afdøde skylden i pressen.

Vi havde alle været på Ecstasy. I DR programmet “24 timer vi aldrig glemmer” var et afsnit tilegnet ulykken. Sikkerheden blev aldrig nævnt.

Ulykken minder meget om fodboldulykken på Hillsborough i 1989, hvor 96 Liverpool fans blev dræbt. Stadion var en dødsfælde men også her fik de dræbte i første omgang skylden. Først årtier efter blev ansvaret placeret på politi og arrangører. De 96 i England fik omsider oprejsning. Det får de 9 fra Roskilde aldrig. Håber det sker en dag 🧡

Gert Stenholt Madsen

Looking Back at Today’s Uprising

Ron Ridenour: Den militante protestbevægelse mod politibrutalitet og rascisme har i det mindste for en tid ændret den nationale diskurs i USA. Det har også haft indflydelse på andre samfund, især i Frankrig, noget i Brasilien, Tyskland og England. Selv hvor jeg bor i Danmark, har et par fredelige demonstrationer understøttet den amerikanske oprør og opfordret til ligebehandling af sorte og arabiske indbyggere, borgere og flygtninge, der flygter fra lande, der er krænket af Danmark sammen med dens amerikanske allierede. Mange medier engagerer sig i denne diskussion.

Vores oprør og Corona-virussen gør det lettere at belyse sammenhængen for, hvad det betyder at være et menneske, der er foreneligt med alt liv på denne planet.

Dette indlæg fra Ron Ridenour er først publiceret på This cant be happening.
Last words of people killed by police.
(From Twitter, Washington DC, May 30, 2020)

Then

I enlisted in the United States Air Force to fight “commies”, after my military career father and I heard that the Soviet Union had taken control of Hungary, in 1956. I was 17 years old.

In 1957, I was stationed at an Air Force radar site in Japan where we were forced to live in segregated barracks. Several whites walked about the base in uniform with KKK emblazed on their baseball caps.

Læs videre Looking Back at Today’s Uprising

Propaganda i krig og Corona

Line Lauridsen, rapper og aktiv i Tid til Fred kommer i denne artikel ind på en række mekanismer, der bliver anvendt for at holde kapitalismen og imperialismen ved magten.

Det kan f.eks. være, hvordan krigspolitikere opbygger et billede af et lands styre i fjendens billede for at kunne bygge op til og ’retfærdiggøre’ et imperialistisk angreb. Her med eksempler i både Bush’s terrorkrig, der byggede sig op med løgnen om masseødelæggelsesvåben i Irak, og Obamas krigsretorik, hvor styret i både Syrien og Libyen blev fremstillet som mordere. Alt sammen i ’demokratiets navn’. Et lovet demokrati, som Line påpeger absolut intet sted er fulgt efter Vestens krige.

Læs videre Propaganda i krig og Corona

Vi blev bedraget den 18. maj 1993!

Af Lave K Broch

Jeg glemmer aldrig den 18. maj 1993. Året efter vi havde stemt nej til EU, så lykkedes det et flertal på Christiansborg at vinde en folkeafstemning om den samme EU-traktat plus et nationalt kompromis, der indførte de kendte forbehold/undtagelser.

EU-tilhængerne på Borgen lovede, at undtagelserne skulle danne grundlaget for en ny dansk Europa-politik. Det skete bare aldrig. Hver gang en undtagelse har fået betydning, har de ønsket at afskaffe den.

Læs videre Vi blev bedraget den 18. maj 1993!

Man beskytter da børnene, eller hvad?

Af Franz Krejbjerg, APK

Den håbløse logik under coronakrisen er nu på vej til at ramme statsministeren som en bommerang. Alt sjov og socialt er lukket ned, incl. hele sommerens program med musik og festivaller. Eneste undtagelse er naturligvis Bilka, som åbenbart har en særstatus i hvilken som helst lovgivning. Alle ældre skal naturligvis beskyttes – undtagen hvis de er på plejehjem. Her har ingen myndighed tænkt på masker, hverken til seniorerne, personalet eller pårørende. Og særlig skal de mindste naturligvis beskyttes i disse alvorlige tider, eller nej, i virkeligheden vejer hensynet til forældrenes arbejdsplads tungere, end hensynet til børnene.

Læs videre Man beskytter da børnene, eller hvad?

Marx on Covid-19

Corona-virus har sat verden i stå. Men samtidig med at vi oplever denne truende epidemi, har vi også en helt anden oplevelse – oplevelsen af en verden med færre krigshandlinger, med renere luft og vand, byer uden forurenende trafik. Lad os ikke acceptere at vende tilbage til ‘bussiness as usual’. Denne nye bevidsthed kan tværtimod føre til et folkeligt krav om at stoppe krigene, stoppe med at af brænde fossile brændstoffer for profit. Befolkningerne kunne rejse sig, som De gule Veste i Frankrig og samle sig til aktioner for et andet samfund.

Marx on Covid-19
by Ron Ridenour

A spector is haunting Europe—the spector ofCovid-19. For Marx and Engels writing the Communist Manifesto, in 1848, the spector was communism, their choice. This flaring ghost frightened the capitalist class, which endeavored to exorcise its’ breath.

Læs videre Marx on Covid-19

Jeg lever i to verdener – og jeg er rasende!

Af Jonas Ørting, sygeplejerske og formand APK

Jeg lever i to verdener.
I den ene bliver jeg hjemme. Drister jeg mig ud er det til mennesketomme pletter eller et halvtomt supermarked. I supermarkedet ser jeg kun symptomfri mennesker, der står håndsprit ved døren, vi holder behørig afstand og kassedamerne sidder bag plexiglas.
I den anden verden taget jeg på arbejde som hjemmesygeplejerske.
Håndsprit og handsker er rationeret, og jeg har fysisk kontakt med syge og svækkede borgere – uden masker, uden kitler.

Læs videre Jeg lever i to verdener – og jeg er rasende!

Jeg er vred over angreb på basale rettigheder

Af Nadja Jensen

I går blev jeg så vred og ked af det og frustreret. Jeg er så pissetræt af det her Corona. Altså, virussen er selvfølgelig mega træls og det skaber en frygt fordi man ikke kender den. Men det slog mig at jeg faktisk er langt mere bange for al det andet. Uvisheden. Ingen ved om de er købt eller solgt. Må jeg kramme mine forældre til juni? Må jeg ses med mine venner?

Utrygheden og uvisheden om “tiden bagefter”. Vores endnu mere udsultede velfærdssystem, vores endnu større arbejdsløshed, stigningen af antal med psykiske lidelser, hele ideen om at sætte vores lid til andre mennesker – Søren og Mette der følger trop med resten af Europa og ikke hører på WHO’s anbefalinger fordi “vi ved nok bedre”.

Læs videre Jeg er vred over angreb på basale rettigheder

Lyrik mod Covid og Corona- politik

Af Kristian Dalgaard

En kommentar til Corona-politikken i Danmark.
Digtene er skrevet som en støtte til de mange, til flertallet, som rammes af dobbelt-apati i disse dage. Først af den biologiske Covid-virus, derefter af de politiske angreb i form af bankpakker og reaktionær politik som strømmer ud fra Chr.borg i en situation hvor fysiske fællesskaber ikke er mulige.
(Hvis regeringen eller andre i disse dage siger, at det ikke er tiden til politiske angreb, må svaret være: Så lad vær!)

Læs videre Lyrik mod Covid og Corona- politik

Alternative stemmer