Af Tomas Dalgaard

Integrationsministeren bekendtgør at asylansøgerne kan bo i telte

I hvert tilfælde de enlige mænd

Så de kan lære ikke at komme hertil og lægge det danske samfund til last

Hun siger det ikke ligeud men meningen er klar

Årstiden ikke tilfældig valgt

Det skal være så ubehageligt som muligt

Så vanskeligt som muligt

Så de enlige mænd ikke kommer anstigende med deres koner og børn

Men må vente i uvished i tre år

Tre år i helvede hver eneste dag

Før mange af dem får afslag

Hvor ond kan man være

Hvor ligeglad med andres nød har man lov til at være

Integrationsministerens sindelag skinner igennem

Hvis ikke Danmark kom i konflikt med konventionerne kunne jeg sagtens høre hende sige

Så håber jeg det bliver en hvid jul med dejlig mange frostgrader

Så I rejser tilbage til jeres udbombede byer og negerlandsbyer

Tro ikke I kan komme her og søge asyl

Her giver vi ikke ved dørene men pudser politiet på jer

Goodbye Ruth

Som integrationsminister skader hun Danmarks omdømme

Hendes udfald mod indvandrerdrenge der støjer i biografen er pinlige

Hvilke børn i puberteten støjer ikke Støjberg?

Hun overhaler nærmest DF højre om i retorikken

Inger er skinger på slæbende jysk

Men også en snu politiker som kan bortforklare alt

Nederlag bliver til sejr som da V fik en valglussing

Hun får modbydeligheder til at lyde som ganske rimelige krav

Manglen på velvilje kalder hun kapacitetsproblemer

Det minder mig om noget jeg har læst i historiebøgerne

Umenneskelighedens sprog

Grimme eufemismer

Ansigt på umenneskeligheden

Hvornår er nok nok for Inger skinger