Retten til dagpenge er blevet voldsomt decimeret. For omkring 30 år siden havde man syv års dagpengeret, hvilket med uddannelse kunne udvides til ni år. Man havde tre år til at genoptjene dagpengeretten med 26 ugers arbejde. Vigtigst var det, at timer i aktivering og uddannelse talte med i ’årsværket’. De færreste røg ud af dagpengesystemet. Debatten drejede sig om dagpengenes størrelse, som også dengang betød et stort indtægtstab.
VC-kummeregeringen i 80’erne med Schlüter i spidsen forringede dagpengene med brodden rettet mod daglejerne, hvorfor havnearbejderne gennemførte en lang militant strejke. Det var imidlertid Nyrups firkløverregering, der i starten af 90’erne udstødte titusinder af arbejdsløse, da dagpengeperioden blev reduceret til fire år, og timerne i aktivering blev afskaffet som middel til at genoptjene dagpengeretten.
Krigsforbryderen Fogh fortsatte forringelserne, men vi skal frem til Thorning Schmidt, som med overtagelsen af Løkke Rasmussens forlig med De Radikale accepterede en dagpengeperiode på to år (104 uger), og kun to år til at genoptjene retten i form af 1.924 regulære løntimer – svarende til nutidens årsværk. Hvis man benytter sin ret til fem ugers ferie om året, har man kun 94 uger til at nå årsværket, hvis ikke ferieugerne er optjent på dagpenge eller arbejde.
I Thornings regeringstid har omkring 35.000 mistet dagpengeretten. 5.000 flere i år og yderligere 6.000 til næste år forventes at miste retten. Titusinder er røget på kontanthjælp. Tusinder har mistet enhver indkomst, fordi deres samlever er blevet pålagt forsørgerpligt. Tusinder af familier har mistet deres eksistensgrundlag i deres nuværende bolig.
FOA’s formand Dennis Kristensen udtaler:
– Vi har medlemmer, der må sælge deres bolig for at få det til at hænge sammen. Og medlemmer, der ikke kan sende deres børn på hyttetur, fordi det koster 300 kroner. Man bør også kunne genoptjene dagpengene ved at deltage i jobrotation eller have et løntilskudsjob. Det er fuldstændigt urimeligt, at mennesker, der står op hver morgen og passer et arbejde, ikke efterfølgende bliver berettiget til dagpenge.
’Rød’ blok har lappet huller som en skrædder i helvede. Og Enhedslisten har holdt hånden over denne fatale politik!
’Rød’ bloks nyliberale spydspids, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, gjorde efter valget et stort nummer ud af, at de arbejdsløse skulle behandles anstændigt:
– Arbejdsløse med en fast ansættelse i udsigt skal selvfølgelig ikke tvinges i aktivering, hed det sig.
På andre punkter har man forhøjet stressniveauet for de arbejdsløse. Tidligere havde arbejdsløse ni måneder til ’i ro og mag’ at søge arbejde, hvilket naturligvis skulle dokumenteres, hvorefter man blev tvunget i aktivering. Tidsrummet blev skærpet for arbejdsløse over 60 år, som kun var ’fredet’ i seks måneder. Det er svært at finde logikken i, at personer med mindre end fem år til pensionen er specielt vigtige til aktivering. Det er måske også årsagen til, at ’rød’ blok udvidede aldersgrænsen til at gælde for alle over 50 år!
Jeg fik i hvert fald syn for sagn, da jeg igen i år meldte mig til det ydmygende arbejdsløshedssystem i starten af juni. Jeg kunne fremvise en ansættelseskontrakt med virkning fra den 1. september, men jeg var naturligvis underlagt de almindelige regler om pligt til at søge arbejde, hvilket ikke kom bag på mig. Følgende meddelelse var til gengæld nyt for mig:
– Du skal dokumentere, hvilke stillinger du søgte sidste sommer, da du var arbejdsløs. Det er en regel, der er blevet skærpet af Mette Frederiksen.
Tak, skævben. Den havde jeg ikke set komme – og tak for kaffe, Mette Frederiksen.