Af Poul Andersen

Landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, annoncerede i sin nytårstale til danskerne et opgør med de såkaldte parallelsamfund. Det kunne ikke længere accepteres, at der fandtes ghetto områder i Danevang, hvor der fandtes enklaver af beboere med egne regler, beboere der ikke ville integreres. Boligområder der var arnested for kriminalitet. Disse områder skabte utryghed hos alle andre danske lovlydige borgere. Det skulle være slut. Regeringen ville i det nye tilstundende år fremsætte lovforslag, der skulle fremme et endeligt opgør med disse ghettoer. Som sagt så gjort.

De selvsamme partier, der har ladet en byge af utryghedskabende arbejdsmarkedsreformer regne ned over befolkningen fortsætter nu målrettet med at rette skytset mod lejerne i de almennyttige boligområder af en vis størrelse. Venstre, konservative, LA, Radikale, Socialdemokratiet, DF og SF, har alle haft en finger med, i en eller flere dele, når det gælder reformer af efterløn, fleksjob, tilbagetrækning, kontanthjælpsloft, dagpenge o.s.v. og med en snorksovende fagbevægelse som stiltiende iagttager. Det har, om noget, skabt utryghed og ulighed.

Med fremmedfjendsk retorik og som afledning fra andre sager, så som milliarder og atter milliarder af kroner der ryger udenom beskatning, indkøb af jagerfly, EU-dikterede forringelser af velfærden o.s.v. fortsætter de samme partier ufortrødent med sigtet rettet mod den del af befolkningen, der i forvejen er mest udsat for nedskæringer.

Men er der da ikke noget om at der har udviklet sig parallelsamfund i visse bebyggelser rundt om i landet? Steder der er befolket af kriminelle bander og muslimske ekstremister som vil have indført sharia-lovgivning. Områder hvor man ikke kan gå alene rundt uden at blive udsat for chikane og vold. Nej, det er en fed løgn bygget på enkeltbegivenheder.

Enkeltsager er blevet fremhævet og pumpet op af presse og politikere. Brandbiler der bliver nægtet adgang og smidt sten efter i Vollsmose, bandeskyderier i Tingbjerg –  for at nævne et par hændelser. Fakta er imidlertid, at kriminaliteten i de berørte områder er raslet ned, ikke mindst takket være boligforeninger og afdelingsbestyrelsers ihærdige indsats med at oprette tilbud og klubber af forskellig art, især for ungdommen, i de berørte områder. Og  de fleste beboere fra ikke-vestlige lande praktiserer stille og roligt deres grundlovssikrede ret til at dyrke deres religion. Selv Rigspolitiet udtaler at “billedet af terror og bandekrige har fyldt meget, men det er ikke sådan at man skal være bange for at nærme sig et udsat boligområde.”

Alligevel fremturer politikerne med planer og lovforslag der skal dæmme op for den stigende utryghed i befolkningen. En utryghed, hvis den står til troende, politikerne selv har fremmanet uden reelt hold i virkeligheden.

At bo i et almennyttigt boligområde vil sige, indtil videre, at alle har ret til at bo der uanset social status.
Kommunen har som oftest fortrinsret til at anvise op til 25% af lejlighederne til mennesker med socialt behov. Ellers foregår ansøgning om en lejlighed via opskrivning på en venteliste. Selvom den lige ret på ventelisten nu også bliver trampet på. Et stort antal almene boligselskaber frasorterer folk på overførselsindkomst, ikke kun i ‘ghettoerne’.

En lille million mennesker bor i et almennyttigt boligbyggeri. Det er for så vidt ikke meningen nogen skal tjene på udlejningen, det skal bare løbe rundt. Når der skal bygges nye almennyttige boliger optages der realkreditlån. Når lånene efter en længere årrække er tilbagebetalt fortsætter lejerne med over huslejen at betale den sidste rate på lånet i alle årene fremover. Disse midler går til den fælles opsparing i Landsbyggefonden. Landsbyggefonden er således lejernes samlede friværdi og pengene skal være med til at finansiere renoveringer af ældre boliger og til at bygge nye og det er netop de opsparede midler, i denne lejernes sparebøsse, man vil smadre og bruge på Ghetto planen.

12 milliarder vil Ghettoplanen komme til at koste, og finansieringen er på plads i en aftale mellem regeringen, DF, socialdemokratiet de radikale og SF. Socialdemokratiet bryster sig af, gennem forhandlinger, at få aftalt at det kun er 10 milliarder af lejernes penge der skal bruges til Ghettoplanen. Ja, man bliver så træt. Især da en del af de resterende 2 milliarder fremskaffes ved at tage dem fra satspuljemidlerne. Penge, som i sin tid, jo ligeledes blev taget fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne der derfor stiger 0,3 pct mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Netop folk på overførselsindkomsterne, kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse forbydes i Ghettoplanen at flytte til de mest udsatte boligområder. Vupti! Hunden bliver fodret med sin egen hale.

Hvornår er et almennyttigt boligområde så en ghetto? I følge regeringens definition er det når et boligområde med mindst 1.000 beboere, opfylder mindst 3 af følgende 5 kriterier:

• Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste to år).
• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
• Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år).
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusive uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Regeringen har udpeget 57 boligområder med 121.000 beboere som “ Udsatte boligområder”.

Ud af dem er 25 “ Ghetto-områder”. 16 af de 25 boligområder udpeges som ”de hårdeste ghetto-områder”, der har været på ghettolisten de sidste fire år.

En lang række lovforslag har været foreslået af regeringen i dens kamp mod parallelsamfund og nu finansieringen er på plads, bakket op af et stort flertal i folketinget, er planen klar til at blive effektueret.
En lang række forslag til love der helt ensidigt gælder for alment boligbyggeri der har fået prædikatet Ghetto er klar til vedtagelse.

Af de værste kan nævnes:

Omdannelse af op til 60% af de almennyttige familieboliger, til ejerboliger, private udlejning, eller nedrivning.

Højere straffe ved kriminalitet begået af beboere i bestemte områder.

Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere.

Lavere ydelser for tilflyttere til ghetto områder

Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg.

Dette er blot 5 af de love og pålæg der påtænkes at indføre. Der findes 17 andre.

Samlet set tegner der sig et billede af en apartheid lovgivning gældende for -og kun for- beboere i visse områder af den almennyttige boligsektor. Vendt især mod beboere af ikke vestlig herkomst, folk på kontanthjælp o.a. De lavtlønnede og uuddannede. Samtidig er det et angreb på den almennyttige boligsektor. Hvor der nu skal rives boliger ned og atter andre boliger skal ændres til privatkapitalistiske investeringsobjekter, som almindelige mennesker har svært ved at få råd til. Og hvor skal de mennesker bo, når deres boliger bliver revet ned eller solgt?

Udgivet på KPnetBlogs