Af FAJ
3F dokumenterer lønfesten på direktionsgangene, og samtidig afdækker undersøgelsen, at reallønsgarantierne ved OK-fornyelserne har været falske.
På 4 år er en 3F’ers årsindkomst efter skat vokset med 5.000 kr. I samme periode er de rigeste danskere steget med 132.000 kr. Det er da en forskel, der er til at tage og føle på.
Den bliver ikke mindre, når 3F’eren har modregnet prisstigninger og øget brugerbetaling: Så er reallønnen nemlig faldet for den gennemsnitlige 3F’er – i fuldtidsarbejde!
Ifølge de statistiske fakta er indkomst efter skat steget med 0,6 pct. pr. år, hvilket langt fra dækker prisstigninger endsige andre pålagte udgifter.
Mange – endda rigtig mange – har også i samme periode (2008-2012) været ramt eller i det mindste berørt af arbejdsløshed, hvilket underminerer den disponible indtægt alvorligt.
Desværre er der ingen opgørelse over, hvor mange og hvor lang(e) periode(r) 3F’ere – endsige andre har været ramt i denne periode, som jo ret præcist dækker den seneste kapitalistiske krise fra 2008 og 4 år frem. De sidste 2 års udvikling er ikke medregnet; men krisen er – trods den megen snak om opsvinget, der ligger lige om hjørnet – ikke ændret sig.
Det er de fattige, der får lov at betale de riges gilde.
Når gennemsnitsdanskeren fra overklassen fratrækker prisstigninger med mere, så er der minimum 10.000 danske kroner – per måned til ekstra forbrug. Det er da en sjat til at forsøde tilværelsen med. Der er i hvert fald flere hundredtusinder, for hvem 10.000 kr. mere om måneden ville gøre en ende på mange økonomiske trængsler.
3F bygger sin dokumentation på en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og 3F tager afsæt i en gennemsnits 3F’er i 2008, som havde en indkomst efter skat på 218.000 kroner om året.
Alene den årsindkomst er der rigtig mange 3F’ere og arbejdere udenfor 3F og/eller udenfor arbejdsmarkedet, der kigger længe efter. Fakta er, at det handler om et godt stykke på den anden side af én million arbejdere, som var og med tiden er blevet endnu værre stillet.
Anderledes står det til med overklassen, som i 2008 havde en gennemsnitsindkomst på 933.000 danske kroner. Jørgen Stamhus, lektor på Aalborg Universitet og ekspert i indkomster, forklarer deres forøgede disponible indkomst med gevinster på aktiemarkedet og skattelettelser.
Harmen hos forbundsledelsen i 3F er både forståelig og rimelig. Her er tale om en fuldstændig uretfærdig værdifordeling i nutidens Danmark. Hvad der til gengæld står tilbage er et forklaringsproblem hos selvsamme 3F-top.
Hvorfor har 3F’s ledelse anbefalet et JA til samtlige overenskomstfornyelser de seneste 6 år med argumentationen om, at de i det mindste fastholdt reallønnen?
Fagbureaukraterne – arbejderaristokraterne – i 3F’s top kan ikke undskylde eller forsvare sig med uvidenhed eller godtroenhed. De har gennem hele perioden været klar over konsekvenserne af overenskomstfornyelserne.
Man behøver ikke at være ansat som professor på et universitet for at vide, at priserne stiger. Når man kigger dem efter i kortene finder man ud af, at 3F og deres fonde ikke bare har investeret millioner i aktier, hvilket bringer dem i en interessekonflikt; men også – og det er det største problem – har integreret sig selv i de kapitalistiske strukturer, der har fået dem til at bygge deres opfattelse af medlemmernes interesse op på en positiv udvikling af kapitalismen.
Deraf fremkommer også deres fordømmelse af arbejdernes protester.
Sørgeligt ser det ud. Der eksisterer ufattelig mange eksempler på forræderiet i den danske fagtop; hvilket kun understreger nødvendigheden af at fyre fagtoppen og sætte blus på diskussionen om en kampvillig bevægelse.