Af fsk
Skal man tro vore dages orakler, medier, politikere og økonomerne, så kommer værdierne alene fra det private erhvervsliv. Samfundets rigdomme skyldes simpelthen private virksomheder, og i særlig grad deres direktører. Mens de arbejdsløse er dovne snyltere på systemet.
Værdi trylles også ud af såkaldt fri konkurrence, eller konkurrenceudsættelse af offentlige arbejdspladser som et mantra lyder fra EU og danske proselytter. Derfor fuld blus udliciteringer, statsstøtte til iværksættere og de private, sælg Dong til spekulanter og pisk til de arbejdsløse.
Magthavernes påstande står ikke for en nærmere prøvelse: det hænger sådan sammen at samfundets værdier bliver skabt af arbejde, standser hænderne og går hovederne hjem så lukkes der for det varme vand – ejerformen er uvedkommende for værdiskabelsen. Det har til gengæld stor betydning for hvem profitten tilfalder.
Konkurrenceudsættelse i sig selv skaber heller ingen værdi – eller produktivitetsløft for den sags skyld. Det giver til gengæld, i vores tid, endnu en formel for at trykke lønninger og kvaliteten.
Kapitalismen tilstræber en vis arbejdsløshed selvom den fortæller det modsatte. En passende hoben fattige arbejdsløse er afgørende for holde folks kampmod nede, og prisen som kapitalen skal betale for arbejdskraften holdes nede af udbuddet.
Der kan gives mange andre eksempler på helt almindeligt forekomne påstande fra magthaverne der dybest set er deres egne økonomiske interesser kamufleret som almengyldige sandheder.
Og man må sige at det et stykke hen af vejen er lykkedes at overbevise en ret stor del af befolkningen i Danmark om at direktørernes interesser er til samfundets fælles bedste.
Mange lider af tillid til autoriterne også selvom hver uge har en ny OW Bunker skandale og ethvert kig ind banker og andre af samfundets bærende piller af advokatfirmaer, revision og forsikringsselskaber og pensionskasser osv. osv. afslører at alle har dobbeltroller og et sammensurium af skattelykonstruktioner og kort sagt af afgrundsdyb råddenskab.
Den økonomiske krisepolitik har i mange lande ført til at massebevægelser har rejst sig i oprør mod fattigdom og spekulanters grådighed mod at betale for kapitalismens krise. Desværre er oprøret ofte blevet inddæmmet af reformistiske fagforeninger eller parlamentariske illusioner og mangel på erfaring og bevidsthed.
Marx’s beskrivelser af kapitalen synes glemt og i stedet abonneres på varianter af kapitalismens egne forklaringer omkring hvordan værdierne i samfundet skabes ud af den blå luft.
En af de borgerlige økonomiske teorier der serveres til Occypy og De Indignerede m.fl., repræsenteres i Danmark af forening ”Gode Penge”. I den korte form så kan deres synspunkt koges ned til at problemet med den kapitalistiske økonomi skyldes den måde pengemængden forvaltes på.
Det er ikke den første bevægelse der har som sit hovedsynspunkt at problemet med kapitalismens kriser kan løses ved en ny internationale pengestandard (F.eks. har foreningen Schiller Instituttet lignende ideer).
Sidste år udgav foreningen Gode Penge en lille bog af Ole Bjerg, der forsøgte sig med at forklare deres teorier på dansk. Og er man forvirret i forvejen, bliver det ikke bedre. Det problematiseres, at bankerne spiller rollen som den institution der veksler kapitaltyper.
Foreningen Gode Penge fortæller, at alle penge er lån og bruger ikke begreber som kapital, eller at bygninger kan betegnes som kapital, det samme kan maskiner, forbrugsstoffer og råstoffer og varelager.
Det er alle begreber i kapitalens cirkulation og omsætning. Penge er bare den likvide form, bytteværdien i en nem håndterbar størrelse. Kapitalismens kriser er systemiske og i bund og grund overproduktionskriser, der ikke løses ved at regulere eller ændre bankvæsenet.
Vær opmærksom på de mange falske tilbud i omløb der bygger på simplificering af kapitalismens problemer, de medvirker til at skabe forvirring og illusioner beregnet til at føre arbejderklassen og protestbevægelser på vildveje.
Det endelig opgør med kapitalismen kommer ikke let, men kræver at man omhyggeligt studerer kapitalismen på samme videnskabelige måde som Marx, og lære sig marxismen-leninismen, revolutions teori og praksis.