Til dem der siger: vent!!!
på det der venter os på den anden side af slaget
som udkæmpes nu i dette sekund
og kommer sjoskende bagefter
siger vi
Gå ned bagerst af den klasse
som I beder vente
Da I påstod at stå i spidsen af den
stod I kun i vejen 

Til dem der kommer senere
end det nuværende slag
som udkæmpes nu i dette sekund
og så ranker ryggen
siger vi
gå med klassen
vent ikke længere
I er ventede
nu venter ingen af os længere

Til dem der slås 
i det nuværende slag
som udkæmpes i dette sekund
og går forrest
siger vi
fortsæt
de tvivlende venter på jeres næste skridt
I går i spidsen
for den mægtigste flok 

Flere kommentarer peger på, at de nuværende angreb og nedskæringer på arbejdernes og folkets vilkår, kamp og rettigheder ikke er set så udhulende siden anden verdenskrig. 

Nogle sætter også modsætninger op mellem at kæmpe for bedre vilkår nu og samtidig kæmpe mod corona-smitten, når der i virkeligheden er sammenfald.

“Vi må vente til bagefter”, “Når det er slut, så skal de få” siger nogle kommentatorer med flosker om deres lidet imponerende fremtidige kampmod.

Men kampen for arbejdernes vilkår bliver ikke mindre aktuel af at de arbejdere nu også risikerer smitte ved at gå arbejde – eller frygter økonomisk ruin ved at have mistet arbejde. Coronaen, der ikke har forhindret borgerskabets i at angribe, skal ikke hindre arbejderne i et forsvar.

Den tyske forfatter Bertolt Brecht skrev i trediverne mange digte mod fascismen og mod netop anden verdenskrig. Han måtte flygte fra Tyskland og passerede Danmark, hvor han boede en tid i Svendborg. Digtet her er skrevet hen over to af hans digte. Det låner elementer fra digtet “Til Efterkommerne” mens kernen er en tråd fra “Den revolutionæres pris”.