Af Franz Krejbjerg, APK
Den håbløse logik under coronakrisen er nu på vej til at ramme statsministeren som en bommerang. Alt sjov og socialt er lukket ned, incl. hele sommerens program med musik og festivaller. Eneste undtagelse er naturligvis Bilka, som åbenbart har en særstatus i hvilken som helst lovgivning. Alle ældre skal naturligvis beskyttes – undtagen hvis de er på plejehjem. Her har ingen myndighed tænkt på masker, hverken til seniorerne, personalet eller pårørende. Og særlig skal de mindste naturligvis beskyttes i disse alvorlige tider, eller nej, i virkeligheden vejer hensynet til forældrenes arbejdsplads tungere, end hensynet til børnene.
Statsministeren har i ugevis svævet på sin egen planet, hvor alt har kun kunnet lade sig gøre fordi der var en berettiget angst for at coronavirusepidemien ville sprede sig som en australsk ildebrand, og vælte sundhedsvæsnet i forbifarten.
Første runde med covid-19 sygdommen toppede allerede i slutningen af marts, og mens man nu er begyndt at forberede sig på en langsom genåbning af Danmark, så står de fleste jo tilbage med flere spørgsmål end svar. Sagen er jo, at myndighederne endnu ikke er helt klar over hvordan man for styr på næste fase af epidemien.
Der er endnu ikke styr på forsyninger af de nødvendige værnemidler, og man har svært ved at teste sig frem til alle der er smittet. De test man har, virker bedst på patienter der har mere alvorlige symptomer, men har svært ved at fange et signal hos folk med milde symptomer. Antistof testkit som man de kommende uger for alvor vil rulle ud til hospitalsansatte, har andre svagheder. Før man har styr på disse vitale spørgsmål, er det det lidt som at gå ned i kulminen med en kanariefugl, at genåbne samfundet.
Så gæt hvem der skal være i buret? Det skal naturligvis børnene. Børn er tilsyneladende naturligt immune overfor sygdommen, men hvorfor og hvordan det hænger sammen har man ikke et helt klart billede af. Uanset må man formode at det er helt ufarligt at sende børn i daginstitution. I følge sundhedsmyndighederne.
På den anden side, da myndighederne så præsenterede deres krav til indretning og hygiejne, viste der sig et usædvanligt misforhold mellem ”ufarligt”, og så den undtagelses tilstand som børn bliver sat under. Er det ufarligt er der vel ingen som helst grund til at tage de ekstra forholdsregler, undtagen mod at forældre og de ansatte voksne smitter hinanden, eller hvad?
Det er som om at ingen i regeringen kan se det gale i, at de på den ene side forklarer at alt er ok, og på den anden side at man i praksis tager ekstreme forholdsregler. Det hele tegner et bestemt billede, nemlig at børn skal passes, så deres forældre kan komme tilbage på arbejde, hvis der da stadig er sådan et at vende tilbage til.
Derfor er der en stigende bekymring for børnenes og familiernes sikkerhed og tryghed. Og det er nøjagtig samme dybtliggende frustration og bekymring som alle ansatte og forældre har råbt op om gennem flere år. Børn skal ikke være kanariefugle i et eller andet eksperiment, eller spises af med amputeret opbevaring, fordi mor nu skal sendes tilbage på arbejde.
Eneste lille lyspunkt er at alle de tiltag man har gennemført i retning af store integrerede institutioner nu midlertidigt er skrottet. Og tidlig start på ensretning til ”skoleparathed” er også forsvundet. Det samme er mange års spareøvelser på rengøring. Tænk der skal en verdensomspændende sygdomsepidemi til.
Alle ved dog godt at de små forbedringer er midlertidige. Festtelte, og hvad man ellers finder på for at få lidt ekstra kvadratmeter, kan ikke bruges som andet end helt interimistiske foranstaltninger. Så Forældrebevægelsen, kan godt kridte skoene, hvis de vil have et ord indført. Vil man påvirke retningen for vuggestuer og børnehaver og de mindste klasse i folkeskolen, så er det netop nu man skal til barrikaderne!