Svanger

I dybet i din maves runding
aner jeg kærlighedsfrugtens legende voksen

Jeg stiger mod morgendagen
skønt jeg foragter
denne strømning i mit indre

Men Dit!
Svanger med morgenrøden
er du selv i din overflod smuk
et løfte mod gryet
om endnu større overflod
for endnu flere mennesker

Og med de slidte, stærke
arbejdsvante næver
runder jeg om maven på den elskede
og kalder dig min;
og véd, at i det ligger
netop friheden ved at dele dig
med de mange

Af frø gennem asfalt spiret
ubøjelig fremvoksen
føder du dit kærlighedsbarn
Vi er alle fædre!

Skrevet maj 1999 i Helsinge

 

Et Spørgsmål

På en måde vil jeg ikke have
at han stopper
skønt jeg føler en nærmest pervers lyst
til at slynge det ud

Midt på gaden,
ganske almindelig, bortset fra
mit slidte tøj, der fortæller
at jeg ikke normalt hører til
i den dyre ende af Strøget,
føler jeg nærmest
at jeg kontrollerer den

At mine sanser rækker ud
og tager alle ansigter
under berøring som de kommer mod mig

hvordan jeg allerede
mens de er langt væk
fanger deres opmærksomhed
lidt øjenkontakt, måske
min målbevidste bevægelse
den lille fravigelse af kursen hen mod dem

Han går forbi
og vender ryggen til mig allerede
mens vi stadig står ansigt til ansigt,
og kvæler mit spørgsmål

Men som jeg har et privat rum
og strækker det ud til
at rumme dem alle
og fylde hele denne del af gaden,
har også de deres rum

deres interesser og tanker og viljer
og kaster selv Deres blik
hvorhen De vil have det

Da han gik forbi
drejede jeg mig i spørgsmålet med ham
og ser nu en midaldrende dame
mens hun trækker sin cykel, der sikkert er
et halvt års husleje for mig

men altså ikke for hende
og ser ud som var netop
alle butikkerne hér lavet
med hende i tankerne

men hun trækker en cykel, altså
og det er den, cyklen
modsat pelsen, de skinnende sorte støvler
den perfekte, diskrete sminke

og alle de andre advarselssignaler
der gør,
at jeg tør spørge

For på denne måde at udstille sjælen
er ikke for sjov
( og igen denne perverse lyst
til at fortælle de selvretfærdige
at jeg anklager, ikke undskylder
at dette er også Danmark)

Og hun ser tilbage på mig
mærker mit forsøg på kontakt
og jeg trækker over, så jeg er
på den rigtige side af cyklen

Hun stopper.

Spørger ikke hvorfor
ser ikke bebrejdende på mit spørgsmål
men tager bare pungen op ad lommen og
stikker mig en tyver

Så jeg også i dag får noget
at spise
Og ved, at jeg ved siden af gadedrengene
der tog sig af mig i Mexico City
eller ham i Pakistan, jeg mødte
stadig er privilegeret

Den næste kommer
og jeg forbereder mig på
at spørge igen

skrevet maj 1999 i Helsinge

 

Forandringen

Med en afventende dirren
står jeg med min krop

Jeg ville gerne slynge den fra mig
i en gigantisk centrifuge

Eller langsomt henlægge den
på en hylde

• – eller på anden måde
  udvirke en forandring

  Jeg ville gerne blive forandringen

Skrevet november 1999 i Helsinge

 

Vildspor

Den ny dag gryede
I Auschwitz

* * *

Døderøgen fra Sobibor
Treblinka eller Belzec
Rev mig ikke i næsen
Kun stanken af nederlag
Fik mig til at gyse

Vader jeg i lig til knæene
Takker jeg skaftestøvlerne for
At mine fødder ikke besudles

Vel kunne jeg begræde
Fæstebøndernes lidelser
Men skrigene da de blev trukket på pæle
Forstyrrede ikke min appetit

Og de korsfæstede slaver ad Via Appia
Var kun et eksotisk indslag i udsigten
Krydderier for min næse

Guantanamos åbne hemmeligheder
For verdens bevidst sammenknebne øjne
Pirrer ikke min nattesøvn
”Jeg hviler mit hoved på missiler mod stenkastende børn”

Fra krig til krig kommer jeg
Guldet i mit hadefulde hjerte
Gødet af pigtråden
Vandet af blodig muld
Vokser mod det brune daggry

* * *

Mellem krig og krig står jeg
Mit ansigt er den faderløse
Mit hjerte er den hjemløse
Mine hænder er den arbejdsløse
Mit bryst er den moderløse
Mine øjne er kold ligegyldighed
Mit bud lyder døden

For mine krav skælver jordskælvet

Den ny dag gryede i Auschwitz
Men blev undfanget i fabrikkernes slaveri
For den røde solnedgang brændte Auschwitz
Kun pigtråden om lejren er sløjfet

delvis skrevet Helsinge 1999; er endnu ufærdigt