Bag rattet – Af Reno
Jeg stiller bussen ved bopælen kl. 17 fredag eftermiddag efter mere end 10 timers tjeneste. Nakkens infiltrationer kalder på massage; men sindet er fyldt af en solbeskinnet dag med glade stemningsfyldte ældre og handicappede passagerer.
Atmosfæren har simpelthen boblet af fryd og glæde – ikke mindst ved tanke om forårets komme. Min kone og jeg kan tilmed se frem til en weekend med navngivningsfest og afholdelse af en af nevøernes fødselsdag.
Da jeg træder ind af døren mødes jeg af min dejlige, varme kone og hendes veltilberedte kyllingeret med indiske krydderier. Vi udveksler et par af dagens indtryk, og jeg knapper en discountbajer op.
Ugens mere stringente indtryk begynder at lejre sig:
Lisbeth Zornig og hendes mand er idømt bøder på kr. 44.000 for i anstændighedens navn at hjælpe en syrisk familie på flugt med omkring 200 kilometers transport: De er dømt for at være menneskesmuglere. Det er en politisk dom, som blæser med vinden.
Kvinder på overførselsindkomst modtager en gave fra blå blok på kvindernes internationale kampdag: Dobbelt som mange kvinder som mænd på kontanthjælp rammes 1½ gang så hårdt af ’pakken’, hvormed de dømmes til en fattigdom under dørmåtten. Samme uge konstateres, at de rige er blevet rigere.
Et stort flertal i det danske folketing, meningsdannere og øvrigt establishment er enige om, at engagere Danmark i en ny krig. Nu i Syrien med frømænd, jægersoldater og kampfly!
LO & DA er enige om en opfordring til at aflønne flygtninge med kr. 49 i timen! Toppen af dansk fagbevægelse har givet håndslag på et løntrykkeri, man ikke havde troet muligt for få timer siden. I kombination med EU’s brug af ’legalt’ underbetalte østeuropæiske arbejdere, pejler borgerskabet på mod en drastisk reduktion af arbejderklassens løn.
Danskernes Parti køber sig til reklamer på de københavnske busser med det fremmedfjendtlige budskab: Danmark for danskere, hvilket er et undercover for nazisme. Det tillod Movia, som ellers for et års tid siden forbød organisationen Boykot Israel reklamer på deres busser, der opfordrede til ikke at købe israelske varer med begrundelsen om, at det havde en nazistisk undertone. Dagen efter fandt jeg en flyer fra Danskernes Parti i vores postkasse. Godt timet.
Kampen mod terror byder grundigt ind med nødvendigheden af mere overvågning af den enkelte.
Besøg af websites, kontrol af det offentlige rum, aflæsning af lånt materiale på offentlige biblioteker med meget, meget mere retfærdiggøres af medieskabt hysteri. Orwells ”1984” er for længst passé.
Reaktionen buldrer derudaf. Unionstoget kører. NATO og vestmagterne er ekstremt aggressive over hele kloden. De forbereder en 3.verdenskrig – seriøst! NATO og USA er i ekspresfart! De er ikke selv i stand til at overskue konsekvenserne af egne beslutninger. Lars Løkke, blå og ’rød’ blok slikker legemsdel på Barack Obamas USA. Dansk kapitals afkast er afhængigt af samme.
”Det er en kold tid, vi lever i”, sang Kim Larsen for flere årtier siden. Alle går rundt og fryser.
Jeg ved ikke, hvor kold den er blevet i Kims øjne; men det er i frysetemperatur i mine. Den er med en mulig Donald Trump som præsident i verdens absolut stærkeste militærmagt tæt på det absolutte nulpunkt. Navnet er i princippet ligegyldigt. Kapitalens interesser dikterer præsidentens politik.
Vi må og skal så varme os ved de utallige bevægelser og protester, der finder sted og dem, der spirer frem; men det haster.
Det er reaktionen, der styrer – alt for vildt og uhæmmet. Klassekampen er tippet til fordel for de allermørkeste kræfter. Progressive og klassebevidste kræfter må kende besøgelsestiden. Reformismen, illusioner om ’rød’ bloks lidt mere polerede politik og Enhedslisten revolutionære substans må sættes til side til fordel for en folkefront af varme, kæmpende, solidariske, progressive og klassebevidste mennesker og bevægelser i en samlet folkefront mod al reaktion.
Imens står bussen udenfor stuevinduet og griner ad mig.