Af Poul Andersen

I det almennyttige rækkehus kvarter, hvor jeg voksede op, var min familie nogle af de første til at få TV. Jeg kan huske at stuen var fuld af naboer, da der var udsendelser fra Olympiaden i Rom i 1960. På dette tidspunkt havde over en kvart million husstande imidlertid allerede fået TV.

Fjernsynets indtog i Danmark, påvirkede på mange måder min generations bevidsthed og måde at tænke på. Og TV blev et samlingspunkt for familierne rundt omkring. Pludselig fik vi billeder om store og små begivenheder ind i stuerne. På godt og ondt. I begyndelsen havde DR monopol på udsendelserne. Min far kravlede på et tidspunkt op på loftet og forbandt fjernsynet til to gardinstænger, der fungerede fint som TV-antenne. Rent trylleri! Dette gjorde at vi fra et tidligt tidspunkt også kunne se svensk TV. Her sendte de, fra en drengs synspunkt, anderledes interessant underholdning. Bl.a. en western der hed Bonanza, som nok kunne sætte fantasien i gang hos et barn og som dannede baggrund for mange lege.
I øst Danmark blev vi efterhånden mange der kunne se svensk TV, ligesom dem der boede på Lolland og i Sønderjylland også kunne se vesttysk og østtysk fjernsyn. Så den valgmulighed var der. Det gav samtidig lidt motion, da man var nødt til at rejse sig fra sofaen for at skifte kanal. Ellers havde DR monopolet stor autoritet. I skolegården var et udsagn nærmest sandt, hvis man påstod man selv havde set det i fjernsynet.

Fjernsynet, flimmerkassen, husalteret var kommet for at blive. Og over 20 danske fjernsynsfabrikker fremstillede TV, til det hungrende marked i begyndelsen af 60’erne. Billeder fra Vietnamkrigen, Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet, bisættelsen af præsident Kennedy, The Beatles ankomst til New York. blandede sig med Quiz med Otto Leisner, amerikanske serier, Perry Mason, Lucy show- og senere endnu Mcloud og Colombo.
Fjernsynet var blevet et samlingspunkt for familierne. Over aftenkaffen sad vi og så den samme udsendelse i TV. For der var kun et fjernsyn i huset. Det hele i sort hvide billeder. Senere da jeg var startet på arbejdsmarkedet, var det ganske normalt at vende begivenheder fra gårsdagens TV avis med arbejdskammerater. Synes egentligt det var godt at vi havde et fælles referencepunkt. Dermed skal man ikke tro at TV bragte udelukkende objektiv og solid information. Sendefladen var fyldt med billedmanipulationer, forudindtagede interviewere- og journalistiske vinklinger og vægtningen af nyheder afspejlede ikke altid den virkelige virklighed.  På den måde er der intet nyt under solen. “Fake News” er ingen ny opfindelse.

Hvis vi spoler frem til nutiden, har den teknologiske udvikling gjort at TV medie billedet ser helt anderledes ud nu. Farve TV, fjernbetjening, mange kanaler, reklamer, flere fjernsyn i husstanden, fladskærm, satellitbaserede udsendelser, internet, PCere, smartphones, tablets. Og Især mulighederne for at streame, har gjort det nemt at se TV af alskens slags, når det passer os.
På den måde er fjernsynskigning blevet langt mere fragmenteret. Stadig ser hver dansker i gennemsnit 2 timer og 22 minutters gammeldags dagligt TV. Blot ser vi ikke altid det samme.
Det er endegyldigt slut med den tid, hvor fjernsynet havde en samlende funktion. Også på det område må det konstateres at individualiseringen kører der ud af på fuldt drøn. Hvad det så kommer til at betyde, kan kun tiden vise.