Folkeskolereformen i praksis

udvikling_ikke_afvikling_th


Af Karsten Jonassen

Den 1. august trådte den nye folkeskolereform i kraft. Dens formål er klart og tydeligt:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Ingen kan vel være uenige i de smukke ord, spørgsmålet er bare, om og hvordan de bliver virkeliggjort.

For at tage det sidste punkt først, så har lovgiverne i en længere årrække talt folkeskolen og dens ansatte ned. Lærerne er blevet beskyldt for at være dovne og for at fise den af i stedet for at bestille noget. Til at underbygge det har man brugt forskellige mere eller mindre relevante test, der har skullet vise, hvor slemt det står til med fagligheden.

Det er helt korrekt, at fagligheden mange steder er faldet, men det kunne jo tænkes, at det hang sammen med de evindelige nedskæringer og forringelser i folkeskolen.

For at sætte trumf på, lockoutede KL så lærerne sidste år for at gennemtvinge “en normalisering” af lærernes arbejdstid. Underforstået var det, at nu skulle man have skovlen under lærerne, der alle til hobe arbejdede alt for lidt for deres fyrstelige løn.

Lyttede regering og KL til den professionelle viden og praksis, som lærerne har? Absolut ikke!

Viste man respekt for professionalismen? Absolut ikke!

Byggede man på epokegørende undersøgelser, der kunne vise, at regering og KL var på rette spor? Absolut ikke!

Man har med andre ord fra begyndelsen været fuldstændig ligeglade med det tredje punkt i formålet med folkeskolereformen.

Men er de 2 andre punkter i formålet så også bare varm luft i et ringbind, eller er der her virkelig taget skridt i den rigtige retning?
Tja, døm selv.

Antallet af lærere er reduceret med 11%, børnetallet i folkeskolen er faldet med 3%. Konsekvensen er helt klart, at der bliver stadig flere elever i klasserne.

Dertil skal så lægges, at lærerne har fået flere undervisningstimer og klart færre forberedelsestimer.

Mange tilbud for elever med særlige behov er blevet nedlagt og eleverne overført til de såkaldte normalklasser med høje klassekvotienter. Det vil i langt de fleste tilfælde ikke være til gavn for det enkelte barn, selvom det kaldes inklusion. Det er skrivebordsinklusion, udtænkt af regerings regnedrenge og pyntet med smukke pædagogiske floskler.

Men ifølge ministeren vil alle blive glade for det på langt sigt, og hun ved jo, hvad hun taler om, for hendes mor har engang været lærer.
Men formålets punkt 2 om at mindske den sociale baggrunds betydning for det faglige udbytte?

Det lyder flot, og lærerne har kæmpet med det i årevis. Men hvordan det hænger sammen med færre resurser og flere elever i klasserne må stå hen i det uvisse.

Hvad der til gengæld står lysende klart er, at de nationale tests, som er en uhyre snæver indfaldsvinkel til det brede faglige felt, fremover vil blive brugt som kvalitetsparametre.

Der skal ikke meget forstand til at regne ud, at der helt automatisk vil blive langt mere fokus på disse snævre testområder i undervisningen i de kommende år. Med andre ord vil en hel del af undervisningen handle om at lære for testen og ikke for fagligheden.
Det er er spændende skoleår, der netop er startet.

Jeg forstår bare ikke, at reformen kun er en folkeskolereform, hvis den er så genial. Så geniale tiltag må de private skoler da også kunne få glæde af, eller hva´?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.