Af Tue Magnussen
Kronprins Frederik og forsvarsminister Nicolai Wammen har brugt weekenden til at deltage i en ceremoni for den afdøde kong Abdullah i Saudi-Arabien. De var ikke alene: En række statsledere var til stede ved ceremonien, bl.a. den britiske premierminister David Cameron og den franske præsident Francois Hollande. Obama har forkortet sit besøg i Indien og er på vej for at hilse på Abdullahs lillebror og kronprins Salman bin Abdulaziz Al Saud, der har overtaget tronen.
Den 90 år gamle konge døde klokken 01 natten til fredag, efter flere ugers sygdom med lungebetændelse og blev begravet fredag. Lørdag afholdtes en såkaldt kondolence-ceremoni for den afdøde saudiarabiske konge. Kronprins Frederik repræsenterede hoffet, mens Nicolai Wammen repræsenterede den danske regering.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor både regering og kongehus vil vise respekt for Abdullah. Ofte har man indtryk af, at danske svineproducenter og Carlsberg i højere grad end menneskerettigheder er bestemmende for dansk udenrigspolitik, men det kan ikke være grunden i det saudiarabiske tilfælde.
Saudi-Arabien har et absolut udemokratisk, enevældigt, despotisk styre og er kendetegnet ved et totalt fravær af respekt for de mest basale menneskerettigheder: Bødler hugger hovedet af dødsdømte ved offentlige henrettelser og tyveknægte får amputeret en hånd. Tortur udøves systematisk af politiet.
For tiden afstraffes systemkritikeren Raif Badawi med bøde, fængsel og 1000 piskeslag – 50 slag hver fredag. Den ugentlige afstraffelse er i øjeblikket midlertidigt suspenderet, på grund af mandens helbred.
Kong Abdullah var ikke alene Saudi-Arabiens mægtigste mand, men også én af verdens rigeste og mest magtfulde. Hans far, Ibn-Saud, grundlagde Saudi-Arabien – opkaldt efter familienavnet – i 1932 ved at besejre andre klaner på den Arabiske Halvø. Abdullah var den 10. søn af grundlæggeren og videreførte det måske mest brutale, menneske- og kvindefjendske styre uden nogen demokratisk åbning. Abdullah udpegede selv sin regering og gav sine slægtninge de fineste og mest magtfulde poster.
Ganske vist gav han nyligt mænd stemmeret til lokale rådgivende forsamlinger, der skal gøre det ud for en slags lokalråd, og han lovede også for et par år siden, at kvinder ville få lov at stille op til valg til lokale repræsentationer.
Udvalgte kvinder fik plads i en ”rådgivende forsamling” – uden lovgivende beføjelser, – men i lighed med andre saudiske kvinder skulle de have deres mænds tilladelse til at færdes uden for hjemmet og de måtte ikke selv køre bil til og fra ”parlamentet”. De måtte dog vente på, at der blev bygget en særlig indgang, for kvinder må ikke gå samme vej ind som mænd.
Også saudiske mænd blev brutalt undertrykt: De få kritikere af kongehuset blev censureret og indespærret. Religiøse mindretal blev chikaneret og forfulgt. Ethvert tilløb til protest og oprør i den østlige del af landet med et stort shiitisk mindretal blev konsekvent og brutalt holdt nede. Udenlandske gæstearbejdere stod for arbejdet med at bygge motorveje og paladser – uden overenskomster, uden ret til tillidsmænd, uden politisk eller religiøs frihed.
Abdullah fastholdt Saudi-Arabiens tradition for at undertrykke kvinder, offentlige halshugninger og afskæring af hænder på mistænkte kriminelle og oppositionelle, der anfægtede kongestyrets udlægning af islam. Han lod i foråret 2011 mere end tusind saudiske soldater rykke ind i nabolandet for at hjælpe sin slægtning, kong Hamad al-Khalifa med at knuse et oprør for demokrati i Bahrain – angiveligt en mærkesag for dansk udenrigspolitik.
I en blog på u-landsnyt.dk skrev Knud Vilby 14. januar bl.a.: Hvad stiller Danmark op, når Danmarks allierede på den allermest middelalderlige vis benytter et religiøst retssystem til at bekæmpe ytringsfriheden, ikke bare i dag men langt ind i fremtiden? Spørgsmålet er ikke retorisk, men helt konkret.
En af Danmarks partnere i luftoperationerne mod ISIL (terrorbevægelsen Islamisk Stat) er Saudi Arabien. I Saudi Arabien er ”frihed” at ligne med et forbudt fremmedord. Mere middelalderligt kan det næppe blive. Saudi Arabien er ikke det eneste ..land.., der spærrer kritikere inde og krænker en række menneskerettigheder, men det er måske det værste.
Jeg kan godt forstå, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) lægger vægt på, at koalitionen mod ISIL ikke blot er vestlig, men også omfatter muslimske arabiske lande. Jeg er også med på, at regeringen prøver at balancere imellem forskellige usædvanligt modbydelige onder, som den givetvis er helt bevidst om.
Alligevel er hykleriet ubærligt. Under bare nogenlunde normale omstændigheder ville en dansk regering have behov for at kræve et minimum af anstændighed af en allieret i kampen mod ondskaben.
Amnesty International og dansk PEN har flere gange kaldt til protest og demonstration foran den saudiske ambassade i København, som del af en massiv international kritik af piskningen af demokratiforkæmperen Raif Badawi. Den danske regering har været aldeles tavs, selvom man i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 bryster sig at ville fremme menneskerettighederne.
Ved at sende både kronprins og minister til Saudi Arabien for at vise despoten respekt lader man hånt om såvel menneskerettigheder som al anstændighed.
Hykleriet er ubærligt!