Af Bjørn

APK – arbejderklassens revolutionære kommunistiske parti – beror på at fratage kapitalisterne deres mindretals hersken over flertallet af befolkningen, hvor disse er underlagt et samfundssystem de hverken har lod eller del i.

Hvor dagligdagen ikke ved hvad morgendagen bringer, hvor arbejdsløshed er regelen snarere end undtagelsen, og deraf følgende opløsning og social deroute af den enkelte og familien.

Disse tilstande er ikke et samfund og fællesskab værdigt, og ved overgangen til socialismen vil dette ophæves, ophøre.

Ved at udbygge den kollektive velfærd til gavn for helheden og den enkelte vil samfundet tilføres nye mekanismer, der underbygger og udvider dette fundament det nye samfund bygger på, helt modsat de nedskæringer og massakrer kapitalismen medfører.

Her ender flere under fattigdomsgrænsen ved mistet forsørgelsesgrundlag, der ofte medfører udsmidning af boligen og et gadeliv med store sociale og helbredsmæssige nedbrydninger til følge.

Mens dette sker øses milliarder ud på broer, Metro og militæret, der tilføres mia. af kroner til nye flyindkøb og andet udstyr, der sammen med landbaserede tropper klargøres til indsættelse i fjerntliggende lande, der aldrig har truet eller besat os, men udspringer af vores  medlemskab af Nato, under førerskab af USA, verdens mægtigste militærmagt, der griber ind og skabe uro for de berørte lande og deres befolkninger.

Alt bundet i ét: deres ubændige søgen efter olie og mineraler, og efter at underlægge andre deres styreform og ”demokratiske sindelag”.

EU, som Danmark er medlem af, er ikke et folkefællesskab, men et kapitalistisk fællesskab for de store handelsmonopoler.

Disse har højtlønnede lobbyister ansat til at bestikke nationale parlamentsmedlemmer, eller i EU-systemet til at fremføre deres synspunkter – i handelsøjemed, og ikke at glemme, arbejdskraftens frie bevægelighed over grænserne, der derved undergraver nationale overenskomster på løn og sikkerhedsmæssige vilkår.

Uanset regeringens farve gennemfører de asociale felttog mod befolkningen, alt sammen i spænd med EU’s befalinger – og at stå imod dette kræver sammenhold, for kun derved, ved fælles styrke, kan vi, de beherskede, slå de herskende af banen, og skabe et system med alles lige ret – med følgende retfærdig fordeling af goderne, og derved så sæden til et nyt system – Socialismen.