Danske læger nægter at undersøge flygtninge

Af Freddy Wedel

I 2003 skrev historikeren Kirsten Lylloff i en afhandling i Historisk Tidsskrift. Hun pegede på, at en hel del af landets læger nægtede at undersøge og behandle de flygtninge, der på grund af Anden Verdenskrig var endt i lejrer i Danmark. Der var åbenbart forskel på mennesker den gang.

Det er der også i dag.

En undersøgelse, foretaget af Kommunernes Landsforening viser, at sytten procent af tilkaldte læger simpelthen har sagt nej til at foretage sundhedstjek af flygtninge. Grunden til deres afslag siger undersøgelsen ikke noget om.

Det er derfor nærliggende at tro, at vi står over for en uhyggelig situation for de flygtninge der må tilbringe vinteren i teltlejrene. Endnu engang bliver lægeløftet gradbøjet. I 1940’erne kostede det mange døde. Det kan det komme til igen.

Lægeløftet taler tydeligt nok. Det er også tydeligt, at der er nogen der prøver at gradbøje det. Flygtninge hører åbenbart ikke til de personer som lægeløftet omtale. De er hverken medmennesker eller medlemmer af samfundet.

Lægeløftet:

(Understregningen er min).

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.