Kampagnen #MeToo har på få dage fået tusindvis af kvinder i mange lande til at dele deres oplevelser med seksuelle krænkelser og sexchikane. For mange er det første gang de siger det højt. Og for hver enkelt kvinde har det stor betydning, for at kunne begynde at gøre op med den skam og skyld, der er forbundet med krænkelser og overgreb.
Når #MeToo har kunnet udløse en sådan energi og omfattende deltagelse, skyldes det især to ting. Den har stillet en talerstol til rådighed, hvor man kan fortælle om disse svære ting uden at blive mistænkeliggjort, latterliggjort og svinet til. Og så den kendsgerning at der er tale et voksende omfattende samfundsmæssigt problem, der presser sig på og kræver handling og ændringer.
Det er på mange måder lykkes at forblænde nye generationer af unge kvinder med den virkelighedsforvrængning – at kvinder har fuld ligestilling på alle områder og kvindeundertrykkelse er et begreb, der hører fortiden til. Så når de krænkes og chikaneres p.g.a af køn må det være deres egen skyld. Lige nu sker der en proces, hvor den enkeltes oplevelser går fra at være et individuelt problem til at blive en del af en kollektiv bevidsthed om, at krænkelser og kvindeundertrykkelse forsat eksisterer i kvindeliv 2017.
Men hvorfor vokser seksuelle krænkelser og overgreb mod kvinder i disse år?
Og hvorfor sker det overhovedet? Hvordan kan det stoppes?
Nogle årsager er:
Relationer mellem mennesker ødelægges
- Vi lever i et kapitalistisk samfund hvor magt og den private ejendomsret er knyttet fuldstændig sammen. Chefen bestemmer – siger du fra, kan du miste dit job og din indtægt. Under kapitalismen bliver alt, selv forholdet mellem mennesker forvandlet til noget man kan tjene penge på, din værdi er din markedsværdi, ikke din værdi som menneske.
Har du ingen penge er du intet værd – er moralen. Seksualitet og kroppe tingsliggøres som salgsreklame eller varer.
Det ødelægger og forvrænger relationer mellem mennesker – mellem mænd og kvinder, mellem voksne og børn. Det forvrænger synet på en selv og ens egen seksualitet. Der tales så meget om respekten for individet – men det vi oplever er en samfundsmæssig manglende respekt for mennesket og ikke mindst for kvinder
Den økonomiske ulighed vokser
- Det at så mange kvinders økonomiske selvstændighed og vilkår i disse år forringes kraftigt, gør kvinder mere udsatte. Når kvinder får mindre i løn er de og deres arbejde mindre værd i samfundets øjne. Flere kvinder mister job, dagpenge og kontanthjælp med reformerne og kan hverken forsørge sig selv eller sine børn. Mange må igen affinde sig med forhold med vold og nedværdigelse.
- Flere unge der reelt ikke kommer ind på arbejdsmarkedet og uddannelser
Militarisering af samfundet
- Med Danmark som krigsførende nation er forherligelsen af en machokultur blevet fremdyrket. Fra unge der sendes i krig til soldater på gaderne. Fra legetøjskatalogernes jægersoldat som drengehelt til virkelighedens afstumpethed om at vold og død er ok, så længe det går ud over ”dem vi ikke kan lide”.
- Politikere og medier der systematisk for lov til at svine de mest udsatte samfundsgrupper til og gøre dem til syndebukke, de mener at vi skal rette vores vrede mod. Det opfattes af magten som en acceptabel måde at omtale og behandle grupper af mennesker på.
Alt dette er med til at bygge oven på et reaktionært kvindesyn og med til at vold og krænkelser af kvinder vokser.
En kollektiv bevidsthed om at dette er en del af virkeligheden må bruges til, at man støtter hinanden i at sige fra når det sker – på uddannelsessteder, arbejdspladser, i bussen, til fester, på nettet, hvor som helst det sker. Til at gøre det helt klart, at kvinder hverken vil eller skal finde sig i seksuelle krænkelser og sexchikane for slet ikke at tale om vold og voldtægter.
Der er igen brug for en kollektiv kvindebevægelse til at være talerør for kvinders ret til selv at bestemme over deres krop, for kvinders rettigheder. Som kan opstille krav for at sikre dette og som #MeToo viser, kan mobilisere den energi der findes til forandring og være et sted hvor man kan hente kræfter og støtte blandt andre kvinder. Individuel feminisme og kønskamp er ikke en brugbar løsning, det er slag i luften, når det kommer til stykket.
Kampen for respekt, ligeværd og nye sociale relationer er en del af klassekampen og den kræver at både kvinder og mænd engagerer sig.