Af Dorte Grenaa
Integrationsminister Inger Støjberg indrykkede skattebetalte annoncer i de libanesiske medier d. 7. september. Budskabet var klart.
I annoncen står bl.a. ” Danmark har besluttet at stramme reglerne for flygtninge på en række områder. Det danske parlament har netop vedtaget at beskære de sociale ydelser markant. De sociale ydelser til nyankomne flygtninge nedsættes med op til 50 procent.”
Den nye integrationsydelse gælder i øvrigt ikke kun nytilkomne flygtninge. Men er ”målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst syv ud af de sidste otte år.”
Den bør klart hedde en des-integrationsydelse. For den skaber fattigdom og hindrer muligheder for integration. Det har alle der har den mindste sociale forstand meddelt ministeren og politikerne inden loven trådte i kraft.
Nu var en bedre integration heller ikke integrationsministeren ærinde. Det var derimod at få skabt indtryk af, at flygtninge ’bare er velfærds-shoppere rundt i Europa’.
Og så har regeringen brug for de 400 millioner kr., de regner med at få ind på at skubbe denne gruppe ud i håbløs fattigdom.
Topskattelettelser
Hvad skal pengene bruges til?
Jo – til foråret 2016 skal regeringen forhandle topskattelettelser.
Det kommer til at ske med anden halvdel af jobreformen, der skal sænke skatten på arbejdsindkomster. ( Aktion ”det skal kunne betale sig at arbejde”).
Hvor skal pengene til topskattelettelser komme fra?
Ifølge Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i propagandainstituttet Cepos, skal regeringen bruge 2,5 milliarder kroner for at finansiere sin målsætning om at sænke topskatten.
Dem kan regeringen hente ved at bruge 1,5 mia. fra fortjenesten på nedskæringer af kontanthjælpen + 400 mill. kr fra nedskæringer af integrationsydelsen og 600 mill.kr. fra ulandsbistanden.
Topskattelettelser finansieret af kontanthjælpsmodtagere, asylansøgere og flygtninge både her i landet og i de såkaldte nærområder.
Det lyder som Løkke regeringen.
Dagpengeforringelser
Hvad med skattelettelser i bunden til de lavtlønnede?
Jo – det kan finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) måske finde ud af allerede her i efteråret, siger han.
Hvis han altså i tre-parts forhandlingerne om første del af jobreformen får håndslag fra fagtoppen på lønsænkninger med bl.a. indslusningsløn. Det skal så betale skattelettelser til de lavtlønnede. Og naturligvis skal han også have en dagpengereform, hvor de dårligst stillede arbejdsløse betaler.
For at det skal ’kunne betale sig at arbejde’ for de lavtlønnede har den forrige S-regering indført en stribe reformer, der har skåret dramatisk i de sociale ydelser og i retten til disse.
Det har ikke skabt en eneste arbejdsplads eller job, men det har kunnet hjælpe til at sænke lavtlønnen. Nu kommer så turen til den længe ventede dagpengereform i næste måned.
60.000 har allerede mistet dagpengepengene. Der regnes med mindst 15.000 nye i år. Lappeløsningerne med arbejdsmarkedsydelse er ved at løbe ud.
I 2001 fik danskerne dækket i gennemsnit 66 procent af deres løn ved arbejdsløshed, mens tallet i 2012 var nede på 40 procent.
Milliarder af kroner er stjålet fra de arbejdsløse gennem de seneste nedskæringer og stramninger.
Samtidig sidder Harald Børsting og Bente Sorgenfrey, formand for henholdsvis LO og FTF, begge i dagpengekommissionen og er med til at lave en reform, de arbejdsløse selv skal betale for.
Noget af det, der har været lækket, er at højtlønnede skal have lettere og bedre dækning end lavtlønnede. Og fælles for de modeller, der har været fremme er, at dagpengesatserne bliver sat ned, i et enkelt tilfælde med hele 20 procent.
Handling bag krav
Enhedslisten har omkring dagpengereformen måtte opgive at presse Mette Frederiksen og Socialdemokratiet til at være med til at sikre en reel reform til gavn for de arbejdsløse.
Nu forsøger de sig i stedet med Dansk Folkeparti og deres socialdemagogiske løfter. Nu skal DF sikre de arbejdsløse. Som om det nogensinde har været deres politik.
Og nu skal fagbevægelsen sætte hårdt ind på at presse deres topforhandlere på at stå fast.
Enhedslisten og dens venner på venstrefløjen opfordrer ikke til en samlet protestbevægelse mod hele denne politik ved folketingets åbning den 6. oktober. De holder i stedet et søndags-dialogmøde flere dage før for at presse politikerne. Det kaldes ”Folket åbner Tinget”.
Protesteret bliver der alligevel.
Offentlige ansatte – skolelærere og sundhedsarbejdere f.eks. – har indkaldt til protestdemonstrationer. En folkevandring mod regeringens asyl-og flygtningepolitik er planlagt.
Er der noget de sidste par ugers civile ulydighedsaktioner for flygtninge i Danmark har vist os, så er det, at det er masseaktioner og masseprotester, der kan rykke den politiske dagsorden