Forårsapril 2018

Der er få ting i verden der kan få det til at eksplodere så fint inden i en som de allerførste vårdage i København

i solskinnet på Broen

Det var netop sådan en morgen – måske endda den allerførste forårssolskinsmorgen at vi fylkedes

i solskinnet på Broen

Lockouttruede, midt i kampen om en løn til at leve af – med kroppe stadig ludende af vintersorg og slid

I solskinnet på Broen

stod vi skulder ved skulder – begejstrede og opildnede af de blafrende
røde, vårfriske faner

i solskinnet på Broen

I var der, alle kvinderne fra min Nørrebrobarndoms trygge landsbyfavn den morgen
skulder ved skulder i kamp

i solskinnet på Broen

Med omfavnelser og ord der forløste og blikke der forstod, helede I mit endnu splintrede liv, midt i kampen

I solskinnet på Broen

Eksploderede alting i lys og energi, livhunger og kampvilje, da vi sammen sang vores vårskrig: mere i løn! – meget mere i løn!

i solskinnet på Broen

Kirsten Lund