Nye digte af Tomas Dalgaard

Foto Tomas Dalgaard

 

Noget om hvad vi burde gøre

Lad os mure politikerne inde på Christiansborg

Opføre en høj mur rundt om de folkevalgte forførere

Fodre dem med hundekiks og kommunalvand

Lad dem prøve deres egen medicin

Vi sætter dem på laveste ydelse

Hvis det er så fedt at gå i krig

kan politikerne gå forrest ind i minefeltet

Se sig om efter en sen pensionsordning

Det skal ikke være nemt at være populist

Love gule og grønne skove

Lad dem bare kævle

Vi ved jo godt de er bedste venner

Når der ikke er valg

 

Kære Tomas Dalgaard

Om en måned og tyve dage overgår du til det der svarer til kontanthjælp

Selv om du langt fra er rask

kan vi fra samfundets side ikke blive ved med at give dig sygedagpenge

Nu placerer vi dig endegyldigt i den danske underklasse

Hvor vi håber vores samlede tiltag vil forkorte din levetid

Så du ikke lægger samfundet yderligere til last

Du skal fortsat tage psykofarmaka

Så du ikke bliver umedgørlig og besværlig

Ligesom vi forventer du fortsætter behandlingen i misbrugscenteret

Selv om det ikke hjælper

Skulle du ikke vide det i forvejen

Må du ikke holde ferie eller rejse udenlands

Du skal tjekke din eboks regelmæssigt

Kravene til kontanthjælpsmodtagere ændres konstant og kun til det værre

Du får en ny sagsbehandler

Er du heldig får du lov til at fortsætte i virksomhedspraktikken

Men måske sender vi dig ud i noget helt andet som ikke giver mening

Det skal ikke være sjovt at være parkeret på offentlig forsørgelse

Skulle mismodet indimellem melde sig

Beder vi dig tænke på hvordan de har det i Rumænien

Venlig hilsen fra det danske samfund

 

Ærlig talt

Da jeg arbejdede var min sociale indignation ikke så stor

som nu hvor jeg selv er ved at synke ned i underklassen 

Jeg kunne ikke købe hele verden 

men havde penge nok til tjald og cd’er og økologiske varer 

Jeg glemte hvordan det var at vende hver krone 

Det var ikke fordi jeg var fyrsteligt lønnet 

men jeg havde min faste månedsløn 

Indimellem kunne jeg tage ud at rejse eller købe en ny cykel 

Jeg glemte at være ydmyg
 
Købt af systemet 

Inde i maskineriet

En del af problemet 

En doven middelklassedansker

der ikke altid gad tage til demonstrationer
 
Havde nok i mit eget overforbrug

og så det faktum at pædagogarbejdet hang mig ud af halsen
 
Når jeg kom hjem var jeg træt og havde brug for at koble af 

I dag lader man som om arbejdet er verdens salt 

Det er noget opreklameret lort 

som gør at man får tandsmør på Emmerybrødet 

Bliver føjelig og falder til patten 

Pukler til man falder om eller bliver syg af stress som jeg gjorde

 

Noget om interesser

Som ung på bistandshjælp anede jeg ikke hvad jeg skulle svare

Når fremmede i festlige sammenhænge spurgte mig hvad jeg lavede

Jeg fortalte dem jeg skrev og malede

Gik til koncerter og lavede lokalradio

Det svar forventede de ikke

De fleste gloede desorienteret på mig og skyndte sig væk

Træt af altid at blive spurgt hvad jeg lavede

Tog jeg offensiven

Skyndte mig at spørge hvad de interesserede sig for

Inden de fik spurgt hvad jeg lavede

Så blev håndtrykket slapt

Gassen gik af ballonen

De fleste vidste ikke hvad de skulle svare og skyndte sig væk

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.