Af Kristian Dalgaard
En kommentar til Corona-politikken i Danmark.
Digtene er skrevet som en støtte til de mange, til flertallet, som rammes af dobbelt-apati i disse dage. Først af den biologiske Covid-virus, derefter af de politiske angreb i form af bankpakker og reaktionær politik som strømmer ud fra Chr.borg i en situation hvor fysiske fællesskaber ikke er mulige.
(Hvis regeringen eller andre i disse dage siger, at det ikke er tiden til politiske angreb, må svaret være: Så lad vær!)
Hvad nu hvis!
Hvad nu hvis?
man bliver ramt
smittet, syg
smitter andre?
Spørger du
Og jeg kan ikke svare
ikke garantere
at det ikke sker
det er uden for min indflydelse
som det er uden for din
hvad nu hvis…
Hvad nu hvis?
det fører til økonomisk krise
arbejdsløshed
fallit
Spørger du
og jeg kan ikke svare
ikke garantere
at det ikke sker
det er uden for min indflydelse
som det er uden for din
hvad nu hvis…
Hvad nu hvis!
vi skabte et samfund
hvor vi opbygger et sundhedsvæsen
i stedet for at nedbryde det
skaber folkesundhed
Siger du!
og jeg tilføjer:
et hvor økonomiske kriser
ikke eksisterer
Det er inden for vores indflydelse
både din og min
hvad nu hvis…
Ord og virus
Uanset hvor mange ord
der sendes i felten
mod en virus
– Selv i en fantasiverden –
hvor ordene sendtes afsted
af H.C. Andersens, Aakjærs, Nexøs…
penne
eller blev tvunget ud
af Anisette…
blev skreget ud
af Kim Larsen…
blev spyttet ud
af hiphoppens garde
blev genrekrydset og flerstemmig
ville de ikke behandle virussen
som sådan
Men ordene kan
– i den virkelige verden –
distrahere en bekymring
lindre et sind
vække en lys stemning
og en tilpas vrede og
kræve at behandling er tilgængelig og
at sundhedspersonalet har ordentlige vilkår
sangene kan
synges om en anden virkelig verden
hvor folket – og ikke erhvervsliv og banker –
er de første i rækken
til modtagelsen af ’pakker’
fra en fælles opsparing kaldet statskassen
derved være med til behandling af de virusramte
Chef i eget hus
Det er nok godt nok
at planlægge sin dag
hvis man går hjemme for længe
Ikke som sådan fordi
man skal kræve for meget af sig selv
når nu verden er ramt
men for ens egen skyld
i det omfang ’hjemmearbejdet’
fra arbejdspladsen ikke tager det hele
og for ens egen ro
Man kunne
6.30 bad og morgenmad (for voksne og børn)
8.00 frisk luft (for voksne og børn)
9.00 læse, evt ”Lønarbejde og Kapital” af Karl Marx
til forståelse af økonomiske krisers natur (for voksne)
10.30 slappe af med en kaffe/the/etc (for voksne og børn)
11.00 lave plan for oprydning/rengøring/mv (mest for voksne)
12.30 frokost (for voksne og børn)
13.15 Tage sagen i egen hånd og tage fat på plan (for voksne og børn)
15.30 læse, evt ”Imperialismen som kapitalismens højeste stadie” af Vladirmir Lenin til forståelse af økonomiske kriser i imperialismen (for voksne)
16.30 forberede aftensmad (for voksne og børn)
18.00 aftensmad og opvask (for voksne og børn)
19.00 holde fri (for voksne og børn)
Man kan så meget, så meget kan man, ovenstående
er blot et udkast, forslag, elementer, til at blive chef i eget hus.
Tankeløst, hensynsløst
En, to mange pakker til banker
så snart de vil have det
er det værsgo pakker der vanker
Det synes jeg ikke
det synes jeg ikke
man kan være bekendt
Det er folkets penge til banker
så snart de vil have dem
er det værsgo penge der vanker
Det synes jeg ikke
det synes jeg ikke
man kan være bekendt
Der er skåret ned på sundheds-sektor
af S og V og andre
imod folkesundhedens vektor
Det synes jeg ikke
det synes jeg ikke
man kan være bekendt
Der er skåret ned på hospitaler
i så mange årtier
uden nogle kongehus-kvaler
Det synes jeg ikke
det synes jeg ikke
man kan være bekendt
De varme hænder
Hverdagens helte er mange men hér vil jeg nævne en
skare
dem som politikere mener på hvem at man ofte kan
spare
Offentligt ansatte hænder der hver har fem fingre at
byde
undtaget her blot det fåtal der bruger dem til så at
skyde
Dem der er passer og plejer, og dem der er giver og
lærer,
dem der er børnenes støtte, er dem der er velfærdens
bærer
dem der skal tælle minutter og dem der ofte er
stresset
dem der er lus mellem negle og dem der er buffer og
presset
Dem der har kærlige hænder og dem man kan hylde
og fejre
Dem man kan støtte i kampe og dem som man håber
vil sejre
Om digtene
Digtene bragt her på skitseblog/kpnet er skrevet som en kommentar til Corona-politikken i Danmark. De er skrevet som en støtte til de mange, til flertallet, som rammes af dobbelt-apati i disse dage. Først af den biologiske Covid-virus, derefter af de politiske angreb i form af bankpakker og reaktionær politik som strøm-mer ud fra Chr.borg i en situation hvor fysiske fællesskaber ikke er mulige.
(Hvis regering eller andre i disse dage siger, at det ikke er tiden til politiske angreb, må svaret være: Så lad vær!)
Digtet De varme hænder er her en undtagelse fra de andre, nye, digte. Det er med i digtsamlingen Næste skridt, der blev udgivet i december 2019. Den hyldede inden Covid-udbruddet nogle af ’Hverdagens helte’ i deres daglige gerninger samt den fortsatte kamp for et ordentligt sundhedsvæsen.
Se også:
Danmark er klar til Næste skridt
– omtale af modtagelsen af digtsamlingen