Af K Dalgaard
Jeg spurgte en gang en halvskør dranker
i Sydhavns gader
om hvorfor han gik og råbte så højt
og hvem han råbte til
Og han svarede højtråbende med spørgsmål
som gadens andre trafikanter
var tvunget til at høre
at:
Når en som mig vil klage
over mine livsvilkår
hvor skal klagen sendes hen?
Hvilken institution tager imod
Skal jeg logge ind med NemId
på borger punktum danmark
Skal jeg skrive det på asfalten med tusch
og hvem vil læse mine ord?
Hvor skal klagen sendes hen
over barndoms tabte tid
forældre fyldt med sprit
og en ungdoms længsel tømt for tid?
Jeg sagde til den skøre skøre dranker
at jeg havde hørt hans råb og klage
Og at jeg ville sende den videre
inden han råbende gik videre