Af Reno
’Et uheld kommer sjældent alene’, lyder et populært mundheld, og hvis ikke andet, så passer det i hvert fald med (u)Løkke-regeringen.
– Ham har vi da ikke været heldige med, erklærede min kollega forleden. Det har han jo så ganske ret i, og vi kunne samtidig fastslå, at de sørgelige kendsgerninger er, at (u)Løkke i virkeligheden bl(å)t fortsætter Thornings ’røde’ politik. For at understrege samhørigheden i ’rød’ og blå’s standpunkter, så har Mette Frederiksen brugt al sin energi på at erklære evigt troskab til (u)Løkke.
Det gjaldt først og fremmest kommunalreformen, hvor (u)Løkke ellers stod i mindretal! – siden på andre felter for så at slutte med at erklære nødvendigheden af et bredt forlig omkring den nye dagpengereform ”for at sikre ro på området”!
Hvis det er oppositionspolitik, så er min bare r.. en vandflyver.
’Rød’ og blå bloks ansvar for den seneste sorte dagpengereform er ikke glemt – men stadig hadet – af arbejdere landet over, så der skal gødes voldsomt, for at få de næste angreb til at glide ned.
(U)Løkke startede allerede da valgkampen til det sidste folketingsvalg netop var skudt i gang. Hvem kan ikke huske, at han videregav ’facts’ fra en fabriksejer, som den skinbarlige sandhed. Udsagnet, som var den pureste løgn, bestod i, at dagpengeydelserne var så høje, at han ikke kunne holde på sin arbejdskraft. Eksemplet – han refererede til – eksisterede imidlertid ikke! (U)Løkke blev aldrig stillet til ansvar for sit bedrageri.
I denne uge udlagde en direktør for en transportarbejderskole så teksten således:
– Der er masser af jobs at få, hvis blot man uddanner det nødvendige antal chauffører. Han var utilfreds med, at Københavns kommune ikke i tilstrækkelig grad vrider armen om på arbejdsløse og tvinger dem ind på ’hans’ skole.
Historien meldte ikke noget om, at de skiftende regeringer har frataget dagpengemodtagere muligheden for at erhverve sig stort kørekort – med mindre den arbejdsløse selv finansierer det, og hvor skal de arbejdsløse så stampe de penge op? Historien meldte heller ikke noget om, hvilke vognmænd der står og mangler chauffører; men her tænker han nok på dem, der efterlyser arbejdere på niveau social dumping.
Jeg kan i hvert fald erklære, at jeg i forbindelse med min seneste 4 måneders ledighed har set mindre end 5 opslag til ledige buschauffører. Mit nuværende arbejde erhvervede jeg ved et heldigt sammentræf ved personligt at opsøge en vognmand uopfordret, som kort forinden havde vundet en entreprise dækkende 30 arbejdspladser. I samme periode havde jeg søgt et væld af jobs, som normalt var deltids eller vikararbejde. Til tider fik jeg efterfølgende at vide, at der for tiden slet ikke var stillinger ledige – trods deres opslag – men de var blot interesseret i at forøge deres reserver
Jeg er med en delt tjeneste på 25-30 timer ugentligt (med 3-4 timers frokostpause) sluppet ud af køen; men min kone er stadig arbejdsløs og står stadig med Løkken om halsen.
Således var hun ved at blive kvalt i morgenmaden for noget tid siden, da hun hørte, at (u)Løkke havde planer om at pålægge dagpengemodtagere 2 karensdage hvert kvartal, hvis de ikke i samme tidsrum havde haft 2 ugers arbejde! Med andre ord mister man 8 dages dagpengeudbetaling på et år – eller 16 dage i hele perioden. Det er sgu da også penge. Og hvorfor?
Argumentet er det samme, jeg har hørt på hele min tilværelse: Det skal kunne betale sig at arbejde, og de arbejdsløse skal have større incitament. Jeg har i mit 45-årige arbejdsliv aldrig hørt politikere eller arbejdsgivere tale om, at højere løn vil betyde, at det bedre kan betale sig at arbejde. Logikken vender altid den anden vej rundt!
’Røde’ Mette har tilkendegivet, at hun er åben for alle forhandlingsudspil! HJÆLP!
Reno