Politikken er trængt i baggrunden ved dette års kommunalvalg. Der er ganske vist foretaget nogle opinionsmålinger, der skulle vise, at danskerne er mest bekymret eller engageret omkring udviklingen – eller rettere afviklingen – af folkeskolen. Kun en enkelt region i Jylland skulle skille sig ud fra dette billede, idet man i Midt- og Vestjylland prioriterede kommunens beskæftigelsespolitik højest.

Mediedækningen har i stedet vægtet den ringe stemmedeltagelse meget tungt, med speciel fokus på de unge (18-29 år). Ved sidste valg stemte mindre end hver anden ung. Den herskende klasse har set de grufulde perspektiver i undermineringen af ’demokratiets’ absolutte hjørnesten: stemmeafgivelsen.

Det er som bekendt kun ved to lejligheder, folketings- og lokalvalg, at vi bliver rådført ifølge Grundloven. Vi skulle ganske vist også blive spurgt, hvis den nationale selvstændighed formindskes, men her har Højesterets mange domme i forbindelse med EU’s angreb på vores grundlov vist, at vi heller ikke kan regne med det. Og hvis en folkeafstemning (Maastricht-traktaten 1992) går de herskende imod, så sættes alt ind på at omstøde den (Edinburgh 1993).

Parallelt med globaliseringen er fronterne mellem de forskellige partier udvisket i en utrolig grad. Der er en total samhørighed, når det gælder opslutning om den neoliberale politik og alle dens konsekvenser, EU, NATO og krigspolitik med meget, meget mere. Samtidig er der skabt stadig flere partier – i særdeleshed på kommunalt plan, hvor der i større kommuner også opstilles et hav af enkeltpersoner.

”Der var engang, hvor fronterne var trukket skarpt op i lokalpolitik, men de dage er forbi, hvor vælgerne kunne skelne mellem skidt og kanel – mellem venstre og højre, rød eller blå. For mange vælgere er kommunalpolitik blevet en quiz-opgave.”

Således beskrev mit lokalblad på lederplads problemet. I det store og hele en pletter!

Mediedækningen afspejler, hvor stor bekymringen er ved de unges lave valginteresse. Uden at agitere for en stationær valgboykot vil jeg blot konstatere, hvor meget systemet frygter, at valgdeltagelsen siver. Hvordan skal systemet forsvare demokratiets substans, hvis de kommende generationer medbringer en minimal stemmeprocent?

Der er derfor iværksat en intensiv, nærmest panisk kampagne for at få de unge til urnerne. Onsdag den 20. november er vi klogere på, hvorvidt det lykkes. Det kan i hvert fald fastslås, at det er vanskeligt at se på indholdet af partiernes politik, hvad der skulle lokke de unge til fedtefadet.

Den faldende stemmeprocent er ikke det eneste eksempel på landets demokratiske underskud.

Der har også spredt sig en bekymring over, at rigtig mange af de valgt på valgnatten skifter ham til fordel for poster. Man overvejer nogle etiske spilleregler, hvilket ikke vil forhindre partiskift natten over, men grundloven forbyder at gribe ind over for vælgerbedraget.

Med andre ord er kommunalpolitikerne grundlovssikret i deres ret til at tage røven på deres vælgere.

Man fristes til at gentage den gamle kendte anekdote:

Levebrødspolitikere er ligesom duerne på Rådhuspladsen. Så længe de opholder sig på jorden, spiser de af hånden, men lige så snart de befinder sig over os, så skider de på os.

På den anden side kan man konkludere, at forskellen mellem de eksisterende partier er så lille, så det stort set ikke har nogen betydning.

Som vælger kan det også irritere mig, at jeg kan frasige mig reklamer i brevkassen, men ikke nazistisk valgpropaganda. FØJ for den lede!

 

Personligt har jeg desperat forsøgt at finde en kandidat i Københavns kommune og Hovedstadsregionen – uden held. Jagten på vælgerne mangler ellers ikke platte metoder. Partiet Venstre i Tårnby har for eksempel tilbudt transport og øl til vælgere. Dovne Robert er også vraget. Enhedslisten har ikke været i betragtning.

Forleden lod jeg mig så friste af et opslag på Facebook:

Nu har jeg set på alle de forskellige

valgplakater, der er hængt op i lygtepælene

Og jeg har besluttet mig.

Jeg stemmer på Cirkus Arena denne gang!

De offentliggør et program,

gennemfører det,

rydder pænt op efter sig,

og kalder en klovn for en klovn 🙂

Reno