Så blev valget endeligt udskrevet og valgkampen er snart  gennemlevet. Det har været ulideligt gennem adskillige måneder at lægge ører til kommentatorers, spindoktorers og ’eksperters’ spådomme om udskrivelsesdatoen .

Ind imellem har jeg haft fornemmelsen af, at de er nået frem til deres forudsigelser ved at læse i kaffegrums eller dyreindvolde. De har været lige så skarpe som metrologerne, der udtaler sig til tabloidpressen i marts måned, hvor de gør sig kloge på sommervejret. Båtnakker.

Det var under alle omstændigheder en befrielse, da valget blev udskrevet. Desto før er det overstået. Jeg er nemlig tæt på at brække mig i lårtykke stråler over de hule valgløfter; – for ikke at tale om den tynde debat, hvor journalister må lede med lys og lygte for at finde lidt substans i en uenighed.

Det er i særdeleshed vildt trættende, at Danmarks krigsdeltagelse i snart 1½ dekade ikke berøres. Det er ikke mindre end en skandale, at Enhedslisten ikke har bragt Danmarks overfald MEGET længere frem på banen.

Dette kæmpe store og tunge terræn er i stedet overladt til Yahya Hassan fra Nationalpartiet, hvilket jo har sin logiske sammenhæng med, at Enhedslisten er bundet op af 4 års trofast ankerrolle for ’rød’ blok. De er ligeså blanke som Mrs. Hyacinth Bucket’s spejle.

Min kone og jeg har i god tid valgt at stemme blankt ved folketingsvalget den 18.juni. Med Enhedslistens valg af strategi som sikkerhedsnet for ’rød’ bloks EU’s nyliberale politik og NATO’s krig og krigsforberedelser – FØJ.

Vi har ikke noget sted at placere vores kryds, så valget er faldet på en blank stemmeseddel, der bevidst puttes i boksen for sammen med mange andre at signalere, der mangler et brusende alternativ, der repræsenterer alle de kæmpende rødder.

Så længe de kæmpende bevægelser ikke har fundet deres parlamentariske udtryk – hvilket haster – så må vi vise vores protest på anden vis. Det lader til, at der er rigtig mange, der vælger denne manifestation. Vi tænker klart og stemmer blankt.

Det er ikke gået op for opinionsinstitutterne, at det er en reel mulighed!

Forleden blev min kone Lillian ringet op af et meningsmålingsinstitut:

– Hvor vil du sætte sin stemme?
– Jamen, jeg stemmer blankt!
– Vil det sige, du ikke ved, hvem du vil stemme på?
– Nej, det vil sige, at jeg ikke er dækket ind af de opstillede partier!
– Støtter du så rød eller blå blok?
– Jeg støtter ikke nogen af dem.
– Foretrækker du så Helle Thorning eller Lars Løkke eller ved du det ikke?
– Jamen jeg ved godt, at jeg ikke foretrækker nogen af dem!
– Jamen, sådan en kolonne har vi ikke.

Lillian fik en smag i munden af en sælger. Det var ikke en vare, men nærmest salg – tenderende til pression for en stemme:

– Ligegyldigt hvor du sætter krydset, bare du sætter det!

Nu ser vi begge frem til at valget er overstået. Champagnen er drukket, så fokus i mangel på et parlamentarisk udtryk igen kan vende sig mod solidariteten med de kæmpende arbejdere, der ikke vil anerkende Ryan Airs undergravning af lønnen og aktivisterne mod skifergasboringerne i Vendsyssel og krigsmodstanderne i blandt andet Nej til kampfly og unionsmodstandernes krav om en folkeafstemning om Danmarks medlemskab og..og..og..og

Reno