Med en god portion nervøsitet begav jeg mig om morgenen mandag den 17.marts ind på SKAT’s hjemmeside for at tjekke min årsopgørelse. Skatte’far’ opkrævede mig for kr. 4.000. Surt show – og for mit vedkommende heller ikke forventet.
Jeg har i nogle år taget skattefastsættelsen for gode varer, specielt fordi almindelige lønmodtageres muligheder for at tiltuske sig lidt fradrag er minimeret til praktisk taget ingenting. Normalt balancerer årsopgørelsen da også fint med min selvangivne forskudsopgørelse; men i år generede beløbets størrelse og i særdeleshed adressen på betalingen mig, så jeg forsøgte mig ud i analysens kviksand. Jeg støvede 2 punkter op, som kunne forklare en del af problemet, men ikke det hele.
Så forsøgte jeg naivt at kontakte SKAT telefonisk. De første 4 gange – som blev fordelt henover et par formiddage – blev jeg af en telefonsvarer opfordret til at prøve igen senere. Den 5. gang fik jeg af samme stemme besked om, at jeg stod på venteliste; – men ikke nummer eller en forventet tid. Da vores håndholdte telefon havde klistret sig fast til øret, opgav jeg og besluttede at opsøge ’torskene’ personligt.
Vel ankommet til skranken på Sluseholmen modtog jeg følgende besked:
– Det kan ikke lade sig gøre at bestille samtaler her. Fra 1.november sidste år kan man kun aftale personlige møder pr. telefon!
Gonzo!
Jeg husker gladelig den tid, hvor skatte’far’ indkaldte borgeren til torskegilde, fordi skatteyderen angiveligt havde opgivet sin skattefastsættelse forkert. Udgangspunktet var ofte, at skattevæsenet havde ansvaret for at gendrive borgerens fremlagte og angivne fradrag. I dag angiver SKAT automatisk din skatterestance, og du må trodse alle besværligheder for at opnå kontakt og overbevise dem om din ret. Omvendt bevisbyrde.
Da telefonsvareren endelig blev vekslet til et menneske af kød og blod, fandt jeg samtidig ud af, at begrebet torsk, som tidligere var en betegnelse for borgeren, nu var ændret til at blive hæftet på de skatteansatte. Vedkommende nægtede mig en aftale:
– Så længe det drejer sig om uoverensstemmelser om henholdsvis forskuds- og årsopgørelse, så kan og skal det klares telefonisk.
Det forsøgte vi så – uden held. Jeg kunne alligevel ikke få en personlig aftale. Til sidst måtte jeg overfor en anden ansat insistere på, at jeg var talblind og havde behov for personlig vejledning.
Det lykkedes og næste dag sad jeg overfor en venlig dame i det allerhelligste på Sluseholmen, hvor jeg fik bekræftet de 2 punkter, jeg selv havde fundet. Hun fandt så yderligere frem til, at mit hovedkort var blevet brugt dobbelt i forbindelse med en del af min arbejdsløsperiode, hvilket jo havde givet mig dobbelt fradrag. Ved Eureka 🙂 Det var her hunden lå begravet. Jeg blev samtidig bekræftet i, at de omtalte torsk ikke er så dumme endda: Det lykkes dem hvert år at flytte milliarder af kroner fra arbejdere og andre fattigfolk til milliardærer! De sidste betegnes vist bedst som nogle svin, hvoraf en af de mindre netop er sluppet ud af sit fængsel til sine mange gemte millioner.
Nuvel, jeg benyttede lejligheden til at spørge ind til kørselsfradraget, da jeg fra trafikradioen P4 havde opsnappet, at man fra og til arbejde godt måtte benytte en anden rute, end skattevæsenets angivne. Jeg forklarede, at jeg havde 17 kilometer til arbejde på cykel gennem København; men jeg foretrak en omvej på i alt 25 kilometer via stier og parker – uden bilos og larm. Her blev jeg belært om, at hvorvidt transportmidlet var et fly eller andet, så blev fradraget ALTID beregnet efter en bils transport; men jeg måtte godt vælge den nemmeste rute udenom København for at undgå trafikken.
Regnestykket indbragte mig præcis det udestående, jeg havde med SKAT – og har oven i købet noget til gode for de foregående år!
Der er ikke mange fradrag tilbage for os lønmodtagere, så vi må udnytte dem vi har!
Reno