Af Poul Andersen

At den racismedømte Rasmus Paludan vælger at forlægge sine fortsatte provokationer mod muslimer til Blågårds Plads burde være stoppet af politiet. I stedet beskyttede de ham og gik hårdt mod de protesterende.

I første omgang var det vist meningen at Palludan skulle have udgydt sine fascismebefængte udtalelser i Mjølnerparken. Dette mente politiet ville være for farligt. På Blågårds Plads blev han så smidt ud af demokratisk sindede mennesker. Under massiv politi beskyttelse blev han kørt væk. Imens en sværm af politifolk blev tilbage og tåregassede de harmfulde protesterende. Hver gang politiet trak sig tilbage faldt der ro på – kunne journalisterne rapportere. Hvorfor trak politiet sig ikke bare?

Her til aften tweetede statsminister Lars Løkke Rasmussen så:

“Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer, der ikke har andet formål end at så splid. Mød ham med argumenter – ikke med vold. Værn om demokratiet og ytringsfriheden. Lad ikke nedsættende handlinger rettet mod bestemte grupper i DK ødelægge vores sammenhold.”

Det er så den samme mand der valgte at troppe op i Mjølnerparken sammen med sine ministre da forslaget til ghettopakken skulle lanceres. En pakke der indebar at folk bliver smidt ud af deres lejligheder, hvis der bor for mange mennesker af ikke vestlig herkomst, dobbeltstraf for kriminalitet, hvis man bor i et almennyttigt “Ghetto”boligområde, tvangsindskrivelse i daginsitutioner, privatisering af boliger o.s.v. Al dette må da, for at citere statsministeren, “være nedsættende handlinger mod bestemte grupper i DK der ødelægger vores sammenhold.”

Eller: Hvor går grænsen?