Af Martin Thiemke

Det er en af de mest spektakulære retssager uden sidestykke i Danmarkshistorien og den til dato mest omfattende, da den får betydning for hele Danmarks befolkning fremover.

Hvis staten kan tvinge en lønmodtager til at acceptere forsørgerpligten for sin samlevende kontanthjælpsmodtager (ikke familie) uden der er sket en privatretlig juridisk handling, som man kender fra ægteskabet retsvirkninger så har grundlovssagen betydning for hele Danmarks befolkning.

Hvis søgsmålsgruppen taber vil alle lønmodtagere i Danmark kunne pålægges gensidig forsørgerpligt over for andre, herunder også udenfor ens familie. Der vil så at sige ikke være nogen afgrænsning af hvem politikerne kan pålægge forsørgerpligt og af hvem.

Forældre har forsørgerpligt overfor deres børn til disse fylder 18 år og bliver myndige, denne grænse kan politikerne rykke uden modstand til for eksempel når barnet er færdiguddannet og så fjerne SU’en, hvis søgsmålsgruppen taber grundlovssagen.

I den anden ende af livet, vil politikerne kunne fjerne efterløn og folkepension uden problemer og indføre forsørgerpligt for ældre til børn eller børnebørn, således at det er ens børn eller børnebørn som skal forsørge en i alderdommen.

Eksemplet er ikke fjernt fra dagens Danmark på ældreområdet, hvor man aktivt er ved at afmontere velfærden og overlade mere og mere af den professionelle hjælp til pårørende.

I bund og grund mangler Danmarks pårørende til ældre, de ældres børn og børnebørn, kun den økonomiske forsørgerpligt af deres forældre og bedsteforældre. Den økonomiske del vil en tabt grundlovssag åbne op for og politikerne er mere eller mindre klar til springet.

En tabt grundlovssag vil åbne en ladeport for hvem politikerne ønsker DU skal forsørge i fremtiden, og trække pengene fra din lønkonto med eller uden din samtykke.

Se også
Kærestepar hiver Beskæftigelsesministeriet i retten: Her skal sagen køre
Avisen.dk 9. april 2016