Af Martin Thiemke
De fleste af os husker nok 11. september 2001 tydeligt. Vi husker hvor vi var, hvad vi lavede og hvem vi var sammen med. Der var ingen tvivl om at datoen ville blive husket til den dag vi ikke er her mere, særligt da der rullede en hidtil uset aktion over skærmen. Rendyrket ondskab direkte ind i hjem verden over. En aktion som ingen i Hollywood kunne have skrevet, det var den skindbare virkelighed som vendte op og ned på alt.
Hurtigt blev 11. september omtalt som min generations ”mordet på Kennedy dag”, en dag som de fleste, der var voksne i 1960’erne, tydeligt husker. På samme måde vil min generation huske 11. september. Ikke siden anden verdenskrig er USA blevet ramt af et sådan angreb og slet ikke på egen jord. Aldrig før er civile passagerfly blevet brugt på en sådan måde, som selvmordsbomber.
Der er ingen tvivl om, at 11. september 2001 både var afslutningen, starten og gentagelsen på en og samme tid, uanset om det var noget vi ønskede eller ej. Vi blev ikke spurgt.
Jeg ved ikke hvor mange, der lige så tydeligt kan huske hvad de lavede 12. september 2001. jeg sad i et par diskussioner. Noget alene med min overbevisning om konsekvenserne af 11. september. For mig var der ingen tvivl om konsekvenserne og de ville blive lange. 11. september så jeg som afslutningen på den kendte verdensorden og verdensfred vi havde set siden Anden Verdenskrig, med lidt Koldkrig i tiden. Det var også starten på en ny verdensorden og gentagelse af tidligere tiders had, der havde det til fælles at det havde startet to verdenskrige. Ja, jeg så 11. september som startskuddet på Tredje Verdenskrig, ikke mellem nationer men mellem trosretninger. Men nej, jeg skulle jo huske, at verden havde lært af Anden Verdenskrig. Nu havde vi NATO, FN og EU samtidig skulle jeg huske en krig er mellem nationer.
Jo, det er rigtigt verden nok har lært noget siden Anden verdenskrig, spørgsmålet er bare også om mennesket har lært noget. Er vi blevet klogere og er vi virkelig så godt beskyttet mod krig af FN og NATO? For jo EU blev skabt som et politisk samarbejde, et handelssamarbejde for at binde Europas folk sammen i et fredsskabende og fredsbevarende projekt og er ingen fælles militærmagt.
Jeg vil påstå, at vi ikke er beskyttet af FN og NATO mod krig, om ikke andet er det en falsk beskyttelse, da de forskellige nationer ikke engang kan blive enige der. Det så vi jo også op gennem 1990’erne, hvor der i Europa skete etnisk udrensning sted, mens resten af Europa og verden så passivt til i mere end for lang tid, først da man så Anden Verdenskrigs metoder blev brugt, skete der lidt. Altså en falsk beskyttelse fra FN og NATO.
Vi så det også i Irak, hvor det blev brugt kemiske våben fra daværende regimes side mod sine modstandere i eget land og mod sine egne borgere. Først efter 11. september og Saddams regime ikke kunne redegøre for alle sine kemiske våben eller muligheder for produktion, kom der skred i FN, som dog efter min mening, blev kørt rundt om sig selv i Irak. Endelig skred omverden ind og fik hjulpet med at vælte Saddam og hans regime. Indrømmer gerne jeg støttede dette, og gør det stadig, selvom jeg er imod krig og vold. Men vi havde set Saddam bruge sine kemiske våben mod sine egne borgere, mens omverden havde set passivt på.
Men har vi lært noget. Nej, det har vi ikke og som jeg ser det lige nu, så begynder Terrorkrigen nu mere og mere at tage form af Tredje Verdenskrig, og nej ikke mellem nationer, men ideologier og trosretninger. Tredje Verdenskrig fordi ingen kan blive enige om hvordan man bekæmper fjenden, både nationer i øst, vest og nord, syd deltager. Også her spiller FN fallit som beskytter af folk. USA og allierede angriber fjender udenom FN, idet man udmærket ved andre nationer vil nedlægge veto mod disse angrib. Danmark deltager indtil nu med et transportfly i terrorkrigen, men har tidligere deltaget med soldater, luft og landstyrker. Lige nu overvejes det om vi også skal deltage med dansk F16-fly.
Nej jeg støtter på ingen måde terror, krig eller vold. Men vi kan ikke komme udenom at hvis ikke Terrorkrigen er Tredje Verdenskrig, så er det mere end tæt på at blive det.
Lige meget om vi støtter det eller er imod det, kan vi ikke komme udenom at verden i dag ligger i krig, ikke mellem nationer men mellem trosretninger, normer og holdninger. Terrorkrigen som den er døbt. Jeg vil stadig påstå, at 11. september var starten på Den Tredje Verdenskrig, specielt set i lyset af hvordan Terrorkrigen udkæmpes. Neg den er ikke mellem nationer, men mellem flere aktører og regeringer. Vi kan ikke komme udenom, at det var 11. september, der startede den bølge af terror, der siden er set rundt om i verden, enten som en direkte følge eller som en indirekte konsekvens. Det er blevet en krig med aktører fra hele verden og gamle fjender er blevet venner, hvert fald så længe der er en fælles fjende, der er endnu værre. Så kan vi jo altid håbe, fortiden har tændt et lys, og de nye venskaber holder, hvilket næppe er sandsynligt.