I dag var der 33 % af personalet i mine børns institution der ikke var på arbejde. Influenza-epidemien rammer også pædagoger og deres børn.
Selv på en god dag med fuld bemanding er de for få. Pædagogerne og det øvrige personale i institutionen (og i institutionerne i det hele taget) er så fandens dygtige, at jeg hver dag er på røven over deres farlighed. Og hold nu kæft hvor de pukler.
Men de er for få. Og de pukler under helt urimelige forhold. De pukler for at nå at give omsorg til alle børnene. Pukler for at nå at sige ordentlig godmorgen til alle børnene og få givet ekstra krammere til de børn der har svært ved at sige farvel. Men selv en pædagog har kun en favn og to lår. Så er det svært når man er 1 til 7.
På en god dag.
De pukler for at rumme de triste børn og de vrede børn, og samtidig starte dagen for alle de andre børn. De pukler for at nå at rumme alle de triste forældre og de vrede forældre, der retter deres frustrationer et forkert sted hen.
Så meget pukler de på en god dag. Med fuld bemanding. Og det er bare det jeg når at se det kvarter jeg afleverer om morgenen. Men pukleriet fortsætter hele dagen til vi alle mødes igen om eftermiddagen.
Overtrætte børn, overtrætte forældre og stadigt puklende pædagoger. Det er på en god dag.
Ved at give meget mere end de burde, får de vores børn i gennem og giver dem en fantastisk dag i børnehaven. Men når der ikke er fuld bemanding bryder korthuset sammen, og der er simpelthen ikke voksne nok, hvor meget pædagogerne end er superhelte. Der er ikke penge til ordentlig vikardækning.
Sådan en morgen var det i morges.
Og det går vi altså alle sammen i stykker på. Pædagogerne der skal give omsorg til mange flere end det er fysisk muligt. Forældrene der skal gå fra grædende børn med blytung mave og kulsort samvittighed for at kunne blive udpint af en arbejdsgiver.
Og børnene. Børnene der ikke får den voksenopmærksomhed de har brug for, fordi der lige skulle spares lidt mere på pædagogerne.
Og det er det, der gør mig så fandens vred. Det er så lousy at gå til angreb på pædagogerne nu som KL gør. Pædagoger er jordens salt og udfører det vigtigste arbejde overhovedet, og alligevel bliver de afspist med krummer og får budt så elendige arbejdsvilkår.
Og når de beder om at par krummer mere erklærer Ziegler krig. Hvad fanden er det for noget? Den her OK-kamp handler om vores alle sammens velfærd. Selv hvis vi offentlige ansatte får alle vores krav i gennem vil det på ingen måde være nok til at få forhold i institutionerne som vi alle sammen kan trives med. Der skal massive lønstigninger til pædagogerne til, og der skal ansættes mange, mange flere pædagoger.
#EnLøsningForAlle #NokErNok #SkærpKraveneLigeløn#SkærpKraveneFlereHænder
Hvis denne artikel skal være interessant mangler den tal. Hvor mange børn var der på dagen. Hvad er normeringen?
TAK Marie Herget!
Sammen er vi stærke, og det giver så meget håb, når du – som forælder – har overskud til at løfter dig op og beskrive de tarvelige normeringsmæssige forhold, vi som pædagoger dårligt tør nævne!
Hej Claus
Tak for din kommentar. BUPL anbefaler en MINDSTE normering på 1 til 3 for vuggestuebørn og 1 til 6 for børnehavebørn. Det er vigtigt at pointere at de beskriver det som et absolut minimum for forsvarligt at kunne tage sig af børn og at det er ønskeligt med meget højere normeringer. Normeringen varierer jo fra kommune til kommune, men min erfering som forældre i flere forskellige institutioner i Københavns kommune er at jeg aldrig nogensinde, selv på den bedste af dage har oplevet så god en normering som BUPL anbefaler som minimum.
Som jeg skriver i artiklen hedder det sig at der ca er en 1 til 7 normering for børnehavebørn (3 til 23 børn). Det gælder ud fra min erfaring de fleste institutioner i Københavns kommune.
Men det er vigtigt at tænke på at den normering er fuldtidsstillinger. Det vil sige 3 fuldtidsansatte på hver stue. Men børnehaver har jo åbent meget mere end 37 trimer. Faktisk typisk 50 timer. Derfor er det langt fra i alle institutionernes åbne timer at der er den normering. Selv ikke på den bedste dag. Faktisk er det de fleste steder sådan at det kun er mellem 9 og 15 (eller endda memllem 9 og 12) at der er en normering på 3 til 23. I ydertimerne er normeringen dårligere. Og igen det er på den allerbedste af dage. Pædagoger skal også gå fra til at holde møde med forældre og hinanden, afspadsere, afholde ferie osv. Og oven i det kommer altså sygdom.
Det er mig der takker, Danielle. Og enig, vi er nødt til at stå sammen pædagoger og forældre for at få tilkæmpet os bedre normeringer i institutionerne. Sammen er vi stærke.