Individualismens tidsalder..ha! Dette mediepostulat tilbagevises af lærernes kamp. Som i mange andre kampe blomstrer sammenholdet. Den fælles vrede og den fælles vilje er lige nu bomstærk. Og disciplin, ALLE møder op, ALLE går på gaden.

Tirsdag, første dag i konflikten

er vi samlet fra kl.8. Om formiddagen er der stormøde for alle Ballerups lærere. Eftermiddagen fylder vi pladsen ud foran Ballerup station, vi fylder i gågaden, i centret. Der synges, laves lærermøder, vores skole laver flash mops.
Solen skinner, ja vi er heldige med vejret.

Der er vist ikke mange lærere, der har tiltro til, at vores ønsker vil blive imødekommet blot en lille bitte smule. Det ødelægger ikke kampgejsten, tværtimod øger det vreden og viljen.

Ingen går ind for, at vi kan spises af med en lønstigning. Det er ikke det, vi vil.

I pressen kan de mene, at lærerforeningen postulerer alt muligt om motiverne for vores kamp, men blandt lærerne er motivet knivskarpt: Vi vil ikke have en endnu hårdere hverdag og vi vil ikke have en ringere skole.

En ringere folkeskole vil vi få på mange måder. Også i kraft af den forventede ændring af skolens formålsparagraf i forbindelse med skolereformen.

Blot et af mange postulater, der gør lærerne rasende, er at den nye skolereform vil indføre ”anderledes undervisning” – vi praktiserer jo anderledes undervisning i mange sammenhænge overalt i folkeskolen NU.

Onsdag aften

har Krasnik KLs formand Erik Nielsen i studiet. Krasnik ruller den ene efter den anden af KLs løgne ud i lyset. Fabrin mister nærmest mælet.

Krasnik afslører bl.a. at de blot 16 timer, som KLs  annoncer påstår lærerne underviser, dels dækker over, at der er tale om næsten 22 lektioner, dels har KL ikke talt tusinder af timer med. F.eks. hvor en lærer sidder alene med en elev for at teste elevens læsning (læsevejledertimer), eller de tusinder af timer som bibliotekslærerne har til at holde skolebiblioteket åbent.

3. dag, torsdag.

Vi mødes lidt over 9 på Tapeten, den store hal Balleruplærerne har som samlingssted. Vi synger en af de slagsange, som Arne fra vores skole hver dag producerer nye af.

Vores unge, respekterede og afholdte formand, Morten, holder dagens tale. 500 lærere sidder mussestille. Det er en kamptale, som også sætter ord på vores vrede, vores tanker .

Da mødet er færdigt kl.12, skynder vi os ud til hver sit mødested. Egebjergskolen mødes på pædagogseminaret.

Vi planlægger næste dags aktion og laver plan for hele næste uge. Den kommende uge vil vi afslutte med at invitere vores elever – ca. 1000 i alt – og gerne forældrene ud til lidt snak, musik osv. på det grønne område ved skolen.

Snart haster vi af sted igen. Alle i Ballerup, også tjenestemændene og vores aktive pensionister, skal mødes i Toms krydset kl. 3.

I løbet af en halv time bliver der myldrende fyldt. Vi synger og drager så ud i en lang slange, i vores gule veste, med skilte og bannere står vi i en lang, lang strækning ud ad Ballerup Byvej.

En af skolerne er mødt frem udklædt som bamse, kylling, julemanden osv.

De næste små 2 timer kan man ikke få smilene af vores ansigter, vi vinker og vinker til alle bilisterne. Og de vinker igen!! Det er vist mere – måske endda langt mere – end halvdelen, der vinker. De smiler og smiler også. Små og store biler og samtlige lastbiler dytter.

En mor kommer sammen med sine 4 børn og deler chokolade ud til alle fra en kæmpe dåse. Børnene løber ned langs hele rækken med chokolade. Uhm lige hvad vi trænger til.

Lidt over 5 drager vi i små og store flokke hjemad. Vindblæste, trætte, smilende – opstemte. De tusinder af sympatitilkendegivelser vi har fået har alligevel været overraskende, sikke en opmuntring.

Det viser sig, at vores aktion har været omtalt i trafikradioen, i positive vendinger ”et festligt skue”.

4. dag, fredag.

Ligesom onsdag er dagen forbeholdt de enkelte skolers egne aktioner rundt om i Ballerup. Vi er 9 skoler.

Egebjergskolen mødes om morgenen på pædagogseminariet, der laves skilte og aftales de sidste detaljer. Så ud ved Ringvejen, Ring 4, lige ved Bjarnes meget søgte pølsebod foran rådhuset.

Det går lige så fantastisk som dagen inden ved Toms. Nogle af os står med bannere og skilte, andre laver sjov undervisning, der bliver lavet idræt, matematiklege og meget andet. Det er en ren fest.

Tjenestemændene fra vores skole kommer med frisksmurte sandwichboller i spisefrikvarteret. De har jo alligevel ikke nogen børn at passe på. Ballerup har valgt helt at lukke sine skoler. Kommunen har i det hele taget på flere måder giver udtryk for en vis solidaritet med os.

Efter den første uge – hold da op hvor er vi kommet tæt på hinanden, alle kollegerne imellem.

Jeg tror også der kommer det ud af det, at folks billede af lærerne vil være mere alsidigt og positivt efter dette.

Gennem mange år har Bertil Haarder, så Fogh og nu KL tonset på med at nedgøre lærerne.

De troede vi var blevet så ringeagtede blandt mange borgere, at de let kunne tage os, som det første led i kæden af grupper, der skal trynes (”moderniseres”). Men vi viser os, at være et kæmpe stærkt led.

Ja tænk-  lærerne brænder virkelig så meget for deres arbejde, at det er mindst lige så stærk en motivation for at slås, som det at vi også kæmper for vores arbejdsvilkår.

Der er i virkeligheden ingen erhvervsgrupper, der ønsker at levere ringe arbejde.