»Retfærdig retning for Danmark« lyder slagordet for den nye regering. Er det udtryk for en ny kurs eller er det blot gammel vin på nye flasker? For hvor »retfærdigt« kan det blive, når den økonomiske politik i det store og hele er fastlagt i EU som en liberalistisk fastlåst politik? Og med et regeringsparti der i de sidste 4 år har stemt sammen med Lars Løkkes regering i 90% af alle afstemninger i Folketinget?
Det er ganske utroligt som illusionerne blomstrer og visionerne forsvinder.
Af Karsten Jonassen, APK
”Retfærdig retning for Danmark”. Det er store ord, især når man tænker på, at de kommer fra de 4 partier, der har forhandlet sig frem til en socialdemokratisk mindretalsregering. Alle mulige velmenende mennesker har udtrykt, at Danmark nu er på en ny kurs. Det er ganske utroligt som illusionerne blomstrer og visionerne forsvinder. Jamen, jamen, jamen er det da ikke ok med en ambitiøs klimaplan, minimumsnormeringer i daginstitutionerne, at fangeøen ikke bliver til noget, at børnene på Sjælsmark skal have bedre forhold osv? Jo, jo, det er da både smukt og gribende.
Men hvor ”retfærdigt” kan det blive, når den økonomiske politik i det store og hele er fastlagt i EU som en liberalistisk fastlåst politik. Det er med andre ord i bedste fald ”retfærdigt” indenfor de snævre rammer af en liberalistisk økonomisk politik, – og den er der absolut ingen retfærdighed i. Vi skal heller ikke glemme, at det nye regeringsparti i de sidste 4 år har stemt sammen med Lars Løkkes regering i 90% af alle afstemninger i Folketinget. Så meget for kursskiftet.
Det er skam flot med en stor klimaplan, men hvem skal betale gildet? Det bliver helt sikkert ikke erhvervslivet. Hvem er så tilbage? Gæt selv, men det bliver jo nok dem, der altid betaler, så de rige ikke skal miste noget.
Minimumsnormeringer lyder flot, men så snart regeringen er dannet, kommer SF ud af busken og fortæller, at antallet ikke er ultimativt. Det er mere en hensigt. Altså et spørgsmål om god vilje. Velbekomme! Børnene i Sjælsmark skal ikke længere være i Sjælsmark. Hvor skal de så være? En anden lejr? Med den nye regerings løfter om at fortsætte Inger Støjsenders politik, så ser det mildest talt sort ud for flygtningene i Danmark.
Og så kan man jo i øvrigt spørge sig selv om, hvor diskussionerne om EU, NATO, Europahær, flere krige og andre ret så afgørende spørgsmål blev af. Det var slet ikke til debat. Vi har med andre ord fået en ny regering, der bl.a. er EU-liderlig, NATO-liderlig, neoliberalistisk. Altså en regering stort set som den tidligere. Den forsøger bare at camouflere sin politik bag et lidt anderledes sprogbrug, som er beregnet til at få det såkaldte centrum-venstre til at føle sig tilfreds, – for en tid.
Den nye forsvarsminister, Trine Bramsen, gav et glimrende eksempel på en vanvittig retorik. Hun sagde i et interview, at det er rigtig godt, at danskerne føler sig trygge, for der dukker nye trusler op hele tiden! Den lader vi lige stå et øjeblik. Pointen er lige modsat. Vi skal bildes ind, at der dukker nye uhåndgribelige trusler op hele tiden, så vi kan blive rigtig utrygge. Konsekvensen af det vil være, dels at vi bliver nemmere at manipulere, dels at vi bedre kan sluge større udgifter til krigsmateriel, – og i sidste ende det vigtige i at føre krig for vores sikkerheds skyld.
Den nye eksklusionsminister, Mattias Tesfaye, har engang udtalt, at hans store plan var at blive levebrødspolitiker. Det er så endelig lykkedes, men det har selvfølgelig kostet nogle holdninger undervejs. Det er i Danmark ret vanskeligt at blive levebrødspolitiker som marxist-leninist, så han skiftede til SF, som heller ikke kunne levere varen. Hvem kan så det? Jeps, Socialdemoktratiet. Kan det mon tænkes, at han på et senere tidspunkt kunne finde på at lave en ”Karen Jespersen”? Man skal aldrig sige aldrig. Vendekåber har mange forskellige fór.
Og så det allersidste om regeringsdannelsen. Og det er endda noget positivt. Vi slap for Henrik Sass Larsen, der er arkitekten bag Socialdemokratiets flerårige kamp for at gøre Dansk Folkeparti stuerene. Vi slap for personen, men hans politiske linje er der ikke rokket ved.
Så har Danske Bank igen været ude i noget snavs. Det er de vist hele tiden sammen med de fleste andre banker, – det nye er, at noget af det bliver opdaget. I den anledning udtales det fra den danske bankverden, at det er meget vigtigt at genskabe tilliden til bankerne. Jamen for helvede, det drejer sig overhovedet ikke om at genskabe tilliden til bankerne. Dybest handler det vel om, at bankerne skal opføre sig ordentligt, så kommer tilliden sgu nok af sig selv. Det er nok en umulighed for bankerne under kapitalismen at opføre sig ordentligt, så mon ikke det bliver bankernes kamp for ikke at blive opdaget. De skal blive dygtigere til deres svinestreger, så de ikke bliver fanget i noget. Så kan kunderne blive bildt ind, at alt er i den skønneste orden, og tilliden er genskabt. Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
På G20-mødet i Japan deltog også Saudi-Arabiens kronprins, der stod bag mordet på, parteringen af og syrebadet til en saudisk systemkritiker på konsulatet i Tyrkiet. Her gik man og troede, at han var en paria, men i det pæne selskab i Japan var han skam hædersgæst. Først undrer man sig, så begynder virkeligheden at dukke frem af glemslens og naivitetens tåger. De laver sgu alle sammen den slags forbrydelser, – den på konsulatet var bare umanerlig klumret og amatøragtig. Har USA ikke i en lang årrække haft hemmelige fængsler rundt i verden, hvor de indsatte alle var blevet bortført og sat ind uden nogen som helst lovhjemmel. Mange af dem torteret og dræbt. Andre af de såkaldt store og magtfulde lande har uden tvivl lignende forbrydelser på samvittigheden, men de kommer ikke frem. Hemmelige agenter, der dræber besværlige folk. Det er vist ikke så usædvanligt. Så prinsen med knivene og syrebadet er ikke en paria, – og så er han jo i øvrigt helt vildt rig, hvilket som regel giver adgang til anerkendelse og ros.
Tilbage er kun at ønske alle en god sommer. Fortsæt kampen, tag fx på APK`s sommerlejr og vær sammen med andre, der også kæmper hver dag, lyt til erfaringer fra hele verden og berig samtalerne med dine egne erfaringer.