Billedet er fra en tidligere protest på Udrejsecenter Sjælsmark
Af Gerd Berlev
I en kronik i Politiken den 12. september 2017: ” Vi udsættes for mental krigsførelse og mister forstanden” fortæller den afviste nigerianske asylsøger Edward Stanley om den psykiske nedbrydning af asylsøgerne i udrejsecentrene.
Det er simpelthen ikke i orden!
Kronikken kan kun læses af abonnenter, derfor er her nogen lange uddrag. En video med er dog tilgængelig i forbindelse med kronikken her
“Lejren er bevidst indrettet uden rum for social interaktion med lange gange og lukkede låste døre. Indretningen virker, som om den har til formål at isolere os fra hinanden og fra verden omkring os. Folk bliver deprimerede, græder og skriger midt om natten. Nogle udvikler selvskadende adfærd, og jeg har personligt været vidne til flere selvmordsforsøg.”
“En af de mest skræmmende oplevelser, jeg har haft i Sjælsmark, var, da en mand forsøgte at sætte ild til sig selv i et værelse i en anden bygning.”
“Men jeg vil gerne understrege, at selv om vi bliver presset af overvågning og intimideret af at være vidne til andres voldelige deportationer, så får det ikke mig eller andre til at rejse frivilligt. I stedet efterlader det os i et limbo. I en statsløs sindstilstand.”
At det er en måde at slippe af med de her mennesker på. Men jeg forsøger at skabe en kontakt til folk i Danmark og at skabe forståelse for, hvor farligt det er for afviste asylansøgere, der er fanget i denne situation, og i virkeligheden også for resten af samfundet at behandle folk sådan her.”
Ikke at være et menneske, der er til. Når jeg besøger den mest afsides placerede lejr overhovedet, Kærshovedgaard, møder jeg mennesker, som er mine venner, fra da vi boede i Sjælsmark. Men pludselig kan jeg ikke længere føre en normal samtale med dem, de er mentalt forsvundet. Den psykiske tilstand, som deres ophold i centrene tvinger dem ud i, betyder, at de ikke længere er i stand til at kommunikere med mig.”
“Jeg selv kom til Danmark og søgte om asyl i 2012. I 2013 fik jeg afslag. Jeg kommer oprindelig fra Nigeria; et land, jeg forlod som teenager omkring 1999. Jeg har nu været i det danske asylsystem i snart fem år.
For mig og mange andre nigerianere, som er blevet handlet mod vores vilje fra Nigeria til Grækenland og videre i Europa, er der ingen chance for at opnå asyl…. heller ikke selv om jeg og min familie risikerer at blive enten tortureret eller dræbt af de folk og deres netværk, som har handlet mig, hvis jeg vender tilbage til Nigeria.”