Det ekstreme højre står som en truende skygge i flere europæiske lande, klar til at udnytte kapitalismens krise og kollapsende regeringer – fra Grækenland til Ukraine. Om det er ultra nationalistiske kræfter, eller imperiedrømmere, om der abonneres på alverdens religiøse forestillinger og eller raceteorier. For befolkningen er det samme fjende.

Reaktionen er ikke kræfter, der styrkes af sig selv, de er sponsorerede af regeringer og pengemagten. Især de store imperialistiske lande har en lang tradition for gennem efterretningstjenester at træne, finansiere og bevæbne og tilskynde til et mål af 5. kolonnefolk, kontraer, narkobaroner, gangsterbander, krigsherrer og terrorceller samt spredning af et rigt mål af propaganda med antikommunisme, nationalisme og krigsforherligelse.

Ideologierne og de religiøse, fanatiske og racistiske overtoner er falsk opportunistisk forklædning, der skal tjene  formålet at tilskynde til had og splittelse. I praksis er det ekstreme højre borgerskabets bevæbnede bøller. Banditter der myrder civile og tillidsfolk for at skræmme og intimidere arbejdere, kvinder og ungdommen til slaveriet eller til granatføde i imperialismens krige. Borgerskabet har nemlig kun foragt overfor deres eget land og dets befolkning, og borgerskabets eneste gud er magt og penge.

Den Ukrainske konflikt er et skræmmende billede på denne tilstand, hvor reaktionære kræfter med rødder tilbage i 1930-ernes Europa er børstet af og fundet frem igen. Alliancer indgås med hvem som helst, der vil tjene det fjerde rige. Begejstrede nyttige idioter skorter det ikke på i Danmark, og den nye udenrigsminister går glad til sagen og har lagt blomster for de faldne ofre i den ukrainske mafiakrig. Uden tilsyneladende at ænse at han begejstret har besøgt ”Bandidos”, efter at de med hjælp fra USA og EU har taget magten fra ”HA”.  EU, Nato og USA står massivt på den ene ringside, mens Rusland står på den anden. Kanondiplomatiet er kørt i stilling. Men er der noget, Danmark har regnet ud, så er det, at det er nu, der kan gøres en god forretning.

Den Ukrainske befolkning har forsøgt at råbe verden op, og advaret om stadige højere støvletramp, men forgæves – det var for sent og for lidt.  Der er brug for, at den fulde sandhed kommer for dagen: hvem er morderne, og hvem har finansieret dem og bestilt dem? Det er de spørgsmål, der burde rejses og besvares, inden der sendes blomster.

-fsk