Minimumsnormeringer – ikke papirnormeringer og hold kæft-bolsjer!

Af Danielle Mercier

Ja, undskyld, jeg ville så gerne have set en smule skepsis, frem for denne fejring af noget, vi er mange, der kalder urimeligt dårligt politisk arbejde.

Åbenbart med BUPLs velsignelse.

At der er givet penge, FØR loven overhovedet er udformet, ligner i den grad en hold-kæft-bolchestrategi.
Hvad skal vi med en masse penge, der er mig, mine kolleger og forældrene, der får ondt i maven af utryghed over, at man hellere vil putte penge i noget der ikke engang er en lov, end man vil FORTÆLLE OS ÅBENT, hvordan man regner med at 1:3 og 1:6 konkret skal implementeres: Hvem tæller fx med i normeringen, rengøringsmedarbejderne? Hvad gør man med 1:3 og 1:6 i pausetiden mellem 12-14? Hvad gør man med 1:3 og 1:6 i gabet mellem 50 ugentlige åbningstimer og pædagogers arbejdstid, der er max 37 timer?

Der er mange flere spørgsmål, som vil få afgørende indflydelse på, hvad det er for normeringer, vi får!

Strategien med bare at fylde penge på, tyder på, at 1:3 og 1:6 præcis bliver det, BUPL lader sig nøje med, “en bund, der sikrer, de yderligere besparelser, vi bliver udsat for, ikke rammer helt så hårdt”.

Hold op, hvor bliver jeg opgivende!

Hvor føler jeg mig ikke repræsenteret.

Som jeg ser det, er pædagogerne i denne sag langt tættere allierede med #hvorerderenvoksen, der i det mindste tager kritik i sin mund, taler om at udfaldet sandsynligvis bliver papirsnormeringer, og absolut ikke mener, “det var det bedste vi kunne få!”

Det bedste vi kunne få?

Vi er så tyndt bemandet i daginstitutionerne, at en beskeden bund INTET reelt løft kommer til at udgøre for børn og faglighed.

Vi er så nedslidte, at en medarbejder mere i institutionerne bare blir endnu et menneske, der slides ned.

Det er som om, forbindelsen mellem top og bund er forsvundet…

Men god fest da, BUPL…

Elisa Rimpler, formand for BUPL skrev:

DET NYTTER

I dag for 6 år siden gik BUPL gennem hele Allinge på Folkemødet med budskabet om 1:3 og 1:6 – og #minimumsnormeringernu

Nu er minimumsnormeringer politisk besluttet og pengene er begyndt at rulle ud til kommunerne – svarende til 1,8 mia om året fra 2024. Selve loven behandles og besluttes til efteråret.

Hvordan den helt konkret udformes ved vi ikke endnu, men loven betyder som minimum, at vi fra 2024 har en økonomisk bund i ALLE kommuner, der sætter en prop i yderligere besparelser.

Herfra skal der bygges ovenpå.

Og det er en fuldstændig skelsættende lov for Danmarks småbørn og for børnepolitikken. Fordi vi uden regulering af børneområdet – og med stigende børnetal – ellers kunne se frem mod flere og flere besparelser.

Det tager altid lang tid at skabe realpolitiske forandringer, men når en god sag bliver til et folkekrav, ER det muligt. Det skal vi huske os selv på!